8. december 2017

Noget om at klunse


Der hvor jeg arbejder, tømmer beboerne ofte deres kælderrum efter princippet "smid dog det gamle l... ud". Det betyder, at der ganske ofte bliver smidt masser af brugbare ting ud. Penge er ikke noget problem i det kvarter, og tanken om at donere tingene til en genbrugsbutik er åbenbart ikke-eksisterende. Så de bliver smidt ud. Når de altså ikke lige bliver fisket op af containeren af klunsere som mig.

Jeg har ikke noget problem med at tage nogle af de ting, der ellers ville blive smidt ud - og jeg har i tidens løb fundet mange brugbare ting. I sidste uge stod jeg i styrtende tegn, og fik fat på et sisaltæppe og en metalskraldespand. Tæppet havde muligvis en lille plet - men ikke mere end at den kunne fjernes med vand - og var ellers nærmest ubrugt. Jeg ville have lagt det ned i vores kælderrum, men syntes det var for pænt, så nu ligger det i vores lille verandastue, som også er mit syrum, og er både pænt og dejlig fodvarmt. Skraldespanden havde en (mindre) skramme på siden, og er nu kommet ned i vores værksted i kælderen.

Hvad folk ikke smider ud ...

2 kommentarer:

  1. Det er skønt at være klunser ! Sikke et dejlig tæppe du fandt. Og en skøn plante, du har, i øvrigt.

    Bedste hilsner herfra.


    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-). Planten er en geranie, som det er lykkes mig ikke at tage livet af - jeg har haft flere tidligere, men de er uhyre følsomme over for for meget vand. Så nu holder jeg igen med vandingen.

      Slet