16. december 2017

At få en idé - og strikke den


Når jeg strikker, bruger jeg næsten aldrig en opskrift. Jeg er fascineret af komplicerede modeller strikket op i dyrt garn, men det er ikke den slags strik, jeg strikker. Jeg strikker "brugsstrik" - klædningsstykker, som jeg har brug for. Eller gerne vil have. Og jeg kan som regel selv strikke det ud af hovedet.

Kvinden på billedet er norsk, og fletter smukke kurve i sit værksted ved Trondheimsfjorden. Jeg fandt hende i bladet Hemslöjd, (et fantastisk svensk magasin, som handler om alle former for håndværk og husflid), og blev fanget af hendes smukke sweater. Kunne man ikke ikke strikke sådan én?

For et stykke tid siden strikkede jeg en stor, vamset cardigan i tyk uld. Men den passer ikke til mig, og sidder på en eller anden måde ikke rigtig godt. Så den vil jeg trævle op, og i stedet strikke en sweater, som den den norske kvinde har på. Genbrug af garn er godt.

3 kommentarer:

  1. Godt nytår, Bodil. Jeg beundrer, hvordan du griber det an med at strikke. Jeg falder nok selv tit for det dyre og komplicerede - i stedet for at gøre tingene mere simpelt og godt. Og at turde - som dig - bare at gå i gang. Og skabe ud af hovedet. Da jeg gik på seminariet, havde vi en lærer, der altid sagde: Keep it simple. Og dét udsagn kan man bruge indenfor mange ting i livet.
    Ved du om kvinden i dit magasin har en hjemmeside ? For jeg kunne godt tænke mig at videresende en inspiration til min veninde, som har været fårehyrde ved Bergen.

    Knus fra Laila







    SvarSlet
  2. Godt nytår til dig og tak for svar Laila - som altid meget indsigtsfuldt.
    Kvinden på billedet må være hende her: http://www.ingridbecker.no/ - håber du kan bruge linket.

    SvarSlet
  3. Tusinde tak. Det kan du tro, jeg kan. Hvor er de smukke, hendes kurve. Og, jeg læser i en artikel med hende på hjemmesiden, at hun - også - forsøger at gøre alting så simpelt. Og det er en fandens smuk sweater hun har. God fornøjelse, Bodil - fra Laila


    SvarSlet