21. september 2017

At komme igennem Ulysses


Lad det være sagt med det samme: Jeg læser bøger. Mange - og næsten kun romaner. Ingen krimier. Gerne en digtsamling eller en biografi indimellem. Så jeg kan godt kalde mig en Læser med stort L. Jeg havde alligevel aldrig troet, at jeg ville komme til at læse denne her: Ulysses af James Joyce. Verdens (måske) mest myteomspundne bog.

Det var mit sommerferieprojekt at få læst Ulysses - og det lykkedes. Jeg startede i juni, og var - efter et par pauser færdig i starten af september.

Hvordan var det så? Er bogen virkelig ulæselig og svær at forstå?

Det var ubetinget en oplevelse. En rigtig stor læseoplevelse. Men bogen er svær. Ikke ulæselig, men lang (!) og meget svær at tyde uden en "nøgle". Jeg læste sideløbende en Ulysses-guide - nemlig En dag i juni af Steen Klitgaard Poulsen. Uden dén tror jeg ikke, at jeg var kommet igennem Ulysses.

Ulysses forgår i 1904 - og alene det kræver en del forklaringer og noter. Der er unægtelig stor forskel på at leve i Irland i starten af det 20. århundrede og i Danmark i 2017. Det vrimler med hentydninger til irske forfattere og politikere, som stort set er ukendte for os. Ud over det er bogen spækket med symboler og symbolikker, hvis betydning først bliver klarlagt, når man læser sig igennem bogen. Så jeg havde god gavn af min guide.

Men udover det læste jeg bare. Uden at dvæle for længe ved ting eller ord, der virkede uklare eller underlige. Læste bare uden at tænke for meget. En form for 'hurtig-læsning'.

På et tidspunkt var jeg nødt til at holde en pause fra bogen og læse noget andet. Jeg var - rent ud sagt - utrolig træt af hovedpersonen Leopold Bloom. Ulysses er en meget maskulin bog. Alle hovedpersoner er mænd, og de fleste er dybest set ret usympatiske. I længden. Det var faktisk en befrielse at nå frem til bogens sidste kapitel, hvor Leopold Blooms kone Molly har en lang, indre monolog. Endelig en kvindelig røst! Pyh.

Men jeg kom igennem. Og nu - har jeg gjort det. Læst Ulysses. Så jeg må gerne være lidt stolt.

4 kommentarer:

  1. Ja, dét må du. Jeg synes, det er flot at du sætter dig noget for med en stor kompliceret læseoplevelse, og gennemfører. Du må vide en hel del om den tid nu - en spændende, mystisk åbning ind i en svunden tid.
    Jeg har haft Ulysses i min bogreol, men undveget, pga. netop, jeg kunne fornemme, at de herrer ikke var så sympatiske. Og så kunne jeg simpelthen ikke komme i gang. På de tidspunkter jeg har forsøgt, har jeg også læst Baudelaire og Rilke, og de havde det jo heller ikke nemt - og måske var jeg bare mæt af det.
    Må jeg spørge dig: Hvad gør Ulysses til sådan en ´stor´ bog ?

    Med varme hilsner herfra.


    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved egentlig ikke, om jeg synes det er en 'stor' bog. Men den er forskellig fra alt andet jeg har læst, og er et litterært eksperiment, som bobler af sproglige finurligheder og tilgange til det at læse. Og derfor synes jeg, at den er umagen værd. (Jeg kan nu også godt forstå, at folk springer fra - der var flere tidspunker, hvor jeg var godt træt af bogen og hovedpersonerne. Men jeg holdt ud …).
      Og så ville jeg bare slå lidt til lyd for, at det det er 'svært' ikke altid er så svært.

      Slet
  2. Tak for dit svar. Det er en god idé at slå til lyd for det. At vise, at det kan man godt. Sådan er det jo også indenfor musik og billedkunst. Og man kommer til at holde af - og huske - de værker man har kæmpet med og sat sig dybere ind i.
    Men vores tid er ikke sådan, nu, det er det hurtige, fleksible, mangfoldige osv, der gælder, så tak Bodil, for at huske os på den anden gode vej, også.

    Varme hilsner herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit svar. Ja, det er dejligt at (kunne) fordybe sig - men jeg kommer nu ikke til at læse noget så "tungt" lige med det samme :-)

      Slet