14. april 2017

Påske med æg


Det er blevet påske, og påskepynt skal der til. Jeg har pyntet op med æg af papir på nøgne grene.

God påske!

4. april 2017

Restekludestrik


Jeg er aldrig blevet rigtig dus med de strikkede karklude. Sidste forår strikkede jeg en del selv - i noget genbrugsgarn spundet op af gamle jeans - men dels krøb kludene så meget, at de nu nærmest har vaskekludstørrelse, dels er er de ikke så gode, som de helt almindelige ribstrikkede karklude man kan købe i supermarkedet.

Men jeg vil nu godt af med mine garnrester, så nu bliver de strikket sammen til resteklude. Denne gang stikker jeg dem lidt større og udelukkende i ren retstrik. Flere klude på vej ...

24. marts 2017

Lad det spire


Det er ikke her på bloggen, at man finder uendelige beskrivelser af vejret (... ih, hvor solen dog skinner" - ja, det gør den som regel om foråret - "uh, hvor er det koldt" - ja, det plejer det at være i januar måned).

I det hele taget, hvad er det med vejrudsigter? Man kan ikke køre med bussen, tage toget, åbne sin computer eller tænde for fjernsynet, uden at blive mødt med fuldstændig overflødig information om hvordan vejret er og bliver. Jeg er helst fri for den viden. Jeg vil hellere se ud af vinduet og mærke hvordan temperaturen er, frem for at kunne sige: "Ja, på lørdag skulle det blive xx grader". Ja, jeg vil faktisk helst ikke vide hvordan vejret bliver på lørdag.

Men det er rigtigt, solen skinner, og det gør, at små disse squash kan vokse sig store og blive til levedygtige planter.

Dét er forårets evige mirakel ...

17. marts 2017

Mit bedste genbrugsfund


Det bedste genbrugsfund hjemme hos os er vores sofa. Vi havde ellers en god gammel flyder, som havde tjent os vel - men den var ved at være lidt træt og slidt i betrækket, og vi begyndte at tale om en ny. Brugt selvfølgelig - men i god kvalitet. Og gerne i samme stil som vores anden sofa (anes til højre i billedet), en Erik Jørgensen model, som vi ligeledes havde haft længe.

Somme tider skal man bare lede efter tingene, så dukker de op - kender I det? Vi kiggede lidt på Lauritz.com, men blev skræmt væk af priserne på brugt sofaer. Næste skridt var dba.dk - og vupti dukkede denne her sofa op. En dame, der var flyttet til et meget mindre hus, ville meget gerne af med sin alt for store sofa - og hun boede tilmed kun 500 meter fra os. Hvor heldig kan man være?

Eneste minus ved sofaen var betrækket. Den var desværre blevet ombetrukket med noget stof i en lidt ubestemmelig brun farve - men der er ikke noget, et tæppe ikke kan klare ...

Så nu har vi en ny sofa. Man ligger skønt i den, og sidder rigtig godt. Man kan være syg i den. Man kan lave lektier i den. Man kan sidde to i hver sin ende - og en i midten. Den er på alle måder et fantastisk godt køb. Og den gamle sofa? Den har det fredeligt og godt hjemme hos min søster, som gerne ville have en ekstra sofa.

6. marts 2017

Forår i vindueskarmen

Marts er her med og det vrimler med vintergækker og erantis. Det har det forresten gjort siden midten af januar. I vindueskarmen står stiklinger og frø til forspiring. Og udsprungne syrengrene - her i en af de smukke rillede vaser fra Hjorth, som jeg samler på.

Det er forår i vindueskarmen.

17. februar 2017

Det, jeg læser #2


Linn Ullmann: Det dyrebare


Den norske forfatter Linn Ullmann er både hypet som forfatter og berømt som person - ikke mindst på grund af sine berømte forældre Liv Ullmann og Ingmar Bergman. Hun har udgivet seks bøger siden debuten i 1999.

'Det dyrebare', som jeg fandt på bogudsalget, er fra 2012, og lægger sig tematisk op ad Linn Ullmanns øvrige bogproduktion: Det er familien og relationerne omkring den - vel at mærke de dysfunktionelle dele - som Linn Ullmann afdækker.

I 'Det dyrebare' består familien af tre generationer; mormoderen Jenny, hendes datter resturatøren Siri, Siris ægtefælle forfatteren Jon samt deres børn, teenageren Alma og den noget yngre Liv. Rammen om fortællingen i bogen er en fødselsdagsfest for Jenny, hvor også den unge pige Mille, der er ansat som børnepasser for en sommer, er til stede. Festen er alt andet end vellykket og ender i en katastrofe: Mille forsvinder og bliver først fundet to år senere, voldtaget og myrdet.

Alle i familien har deres egne hemmeligheder, og afdækningen af dem bliver hurtigt romanens fokuspunkt. Der trækkes tråde frem og tilbage i tiden og væves mellem begivenheder i fortid og nutid og personerne ridses op: Den følelsesmæssigt afstumpede Jenny er ude af stand til at holde af datteren Siri, som derfor uafladeligt søger sin mors gunst. Jon er notorisk utro, og bruger tiden på at udtænke stævnemøder, istedet for at skrive på den bog, der skulle være udkommet for flere år siden. Alma er utilpasset teenager, der konstant prøver grænser af og gentagne gange bliver bortvist fra skolen uden at føle anger. Mille er bogens Lolita, både naivt barn og en latent forførerske, der ikke forstår at undvige farlige situationer, og som må bøde for det med livet.

Bogens element af krimihistorie fungerer rigtig godt - først til sidst bliver det afsløret hvad der egentlig skete, og selv da sidder man tilbage med en følelse af ikke have fået det hele at vide. Som familiepsykologisk drama fungerer bogen mindre godt. Skildringen af personerne er entydig og familiemedlemmerne er fastlåst i deres roller. Man kommer aldrig rigtig til at føle sympati for personerne, i længden bliver deres miserable liv højst lidt irriterende. Der er ingen lyspunkter i personernes relationer til hinanden: bogen igennem lyver, bedrager og fornægter de, samtidig med at de bliver løjet for, bedraget og fornægtet. De er alle tynget af skyld og svigt og er med deres fortielser og manglende evne til at gribe fat i livet medskyldige i Milles skæbne. Det er ridset dystert op og i længden er det ubærligt.

Linn Ullmann skriver blændende godt og stilsikkert – men der er, efter min mening, adskillige afsnit i bogen som godt kunne undværes. En tættere redigering ville have gjort bogen mere intens, og have gjort den dystre fortælling lidt mindre sort og overvældende - og måske lidt mere vedkommende.

Jeg giver bogen 4 hjerter ud af 6.

11. februar 2017

Sne


Så skete det - endelig - der kom (en lille smule) sne. Nyd vinteren - så længe den varer ...

13. januar 2017

Det, jeg læser #1


Charlotte Brönte: Jane Eyre

Miri, som har bloggen Losarinas mor vol. 2, skriver hver uge så fint om hvad hun læser (og strikker).
Jeg læser altid hendes indlæg - og følger hendes opfordring, til at skrive om hvad jeg læser.

Jeg læser ... meget og meget kritisk. Jeg læser fx aldrig krimier og meget sjældent bestsellere. Jeg læser ganske ofte klassikere - og jeg er især tryllebundet af de store fortællinger fra det 19. århundrede. Der er på en eller anden måde noget dybt fascinerende ved at læse noget, som så mange andre har læst før en selv - og formodentlig i en helt anden tidsalder.

De seneste uger har jeg fulgt Charlotte Bröntes heltinde Jane Eyre i bogen af samme navn (udgivet 1847). Jeg har læst bogen tidligere, men på dansk har den kun været udgivet i en temmelig beskåret og forkortet udgave. Og på engelsk har jeg kun læst afsnit og uddrag, (som det ses på billedet er jeg ejer af hele to engelske udgaver af bogen) - men ikke hele bogen.

Sidste år udkom der så (endelig) en uforkortet dansk udgave af Jane Eyre - og det har været en fornøjelse at læse den. Selv om jeg savner noter til bogen - både til de  dialoger der er på fransk (Charlotte Brönte forudsatte angiveligt at hendes læsere beherskede det franske sprog) og til bogens mange, mange bibelske hentydninger og citater. Dét indeholder de to engelsk udgaver - så jeg har suppleret fra dem

Hvorfor vil jeg anbefale bogen? Fordi den er det største værk af den eneste af Brönte-søstrene som rent faktisk nåede at blive kendt i levende live, fordi den er en dannelses- og kærlighedsroman, som ikke overgås af mange andre og fordi fortælleren - Jane - modigt kæmper for sin ret til at at være kvinde og menneske i et samfund, hvor mulighederne for en som hende, var stærkt begrænsede.

Jeg giver bogen seks hjerter ud af seks.

8. januar 2017

Godt nytår


Godt nytår til alle læsere, både jer, der kommer tilfældigt forbi og jer, der kommer igen og igen. Tak for at I læser med og bærer over med de perioder, hvor der ikke er ret megen aktivitet på bloggen. Det kommer der igen.

Indtil videre vil jeg blot ønske jer et fredeligt og lykkebringende 2017.