28. juli 2016

Ugens buket


Syrenhortensia - har de mest vidunderlige, store, hvide blomster i den fineste hvide vase.

24. juli 2016

Flere sommerbilleder







Som sagt elsker jeg Vesterhavet - især helt mod nord, hvor det vel egentlig hedder Skagerrak. Og især når vejret er lidt grumset og man kan have stranden helt for sig selv. Jeg kan slet ikke blive træt af klitlandskabet, havets skiftende udtryk og det frie kig til alle skyerne.

Så her er et par billeder fra dette års sommerferie fra det nordligste Danmark.

5. juli 2016

Duften af lavendel


Er der noget, der dufter af sommer, som lavendel?

Jeg har mange lavendelbuske i min have - de er kønne, nemme at passe og værdsat af både bier og sommerfugle. Og så dufter de vidunderligt og kan bruges til mange ting. I lavendelsmåkager fx. Eller tørret i lavendelposer, som spreder en fin og ren duft i skabe og skuffer. Eller som middel mod møl.
Ud over de traditionelle lavendelposer har jeg syet nogle små hjerter af retrostoffer og fyldt dem med lavendel.

Så det er med at få husket, at tørre nogen af de smukke, lilla blomster før de er væk igen ...

4. juli 2016

Sommer ...


.. er lig med ferie, havbade, lyse nætter, lange dage med masser af tid og nærvær, sol og byger, skøn natur og en hel stabel bøger, der skal læses. Jeg glæder mig til ferien og de oplevelser, der ligger foran mig.

Vi holder altid sommerferie i Danmark eller Norden. Elsker det. Også selv om vejret kan være skiftende. Der er så mange steder jeg ikke har været endnu - masser af skøn natur, jeg ikke har oplevet endnu.

(Billedet er fra en øde strand i Thy, hvor jeg var på ferie medd min familie for to år siden, ude fra det vilde Vesterhav, hvor man er helt alene med himmelen, bølgerne og sandet ...)