21. maj 2016

Min "vilde" have



Min have er grøn. Grøn af græs og grøn af planter. Lige nu er den også temmelig hvid - for massevis af små mælkebøttesole venter på at få lov til at flyve væk – er det ikke et smukt syn? Mælkebøtter er ikke uvelkomne hos os – og kaninen elsker dem.

Hvis det stod til mig, var min have én stor eng – som blev kun slået med le – men da det ikke kun er min have, men også resten af familiens, og da den blandt andet også skal bruges til at spille fodbold og badminton i, må jeg bøje mig – og indimellem finde plæneklipperen frem. Det er vel ok – sneglene elsker det lange græs, og selv om jeg ønsker mig en have med mange dyr i, er det nok ikke så smart at oprette eget sneglereservat. Ud over det, de iberiske snegle – som nogle kalder "dræbersnegle" – måtte såmænd gerne få lov til at bo i haven, hvis de ikke var invasive (dvs. en dyre- eller planteart, som er fremmed for det danske dyre- og/eller planteliv). Det er så begrænset hvad de spiser af nytteplanter, de lever mest af kompost og rådnende blade.

Jeg drømmer stadig om en eng – med summende insekter, bier og sommerfugle. Ville det ikke være dejligt?

4 kommentarer:

  1. Jeg synes, at det er en vidunderlig drøm, du har, Bodil! Håber en dag den går i opfyldelse...det er skønt med lidt mere 'vild natur' fx i haven; det fremmer jo også biodiversiteten ;-) Men ok, det er ikke så praktisk, når der også fra anden side er ønske om fx fodbold etc. ;-)

    Jeg læste dit indlæg i går, men havde ikke tid til at kommentere - til gengæld kørte jeg i går aftes forbi den smukkeste grønne eng, fyldt med "mælkebøttesole"; der stolt strakte sig i aftensolen - og så tænkte jeg: Det er jo Bodils drømmeeng! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt, Lilly - de er så smukke de små mælkebøttesole :-)

      Slet
  2. Synes, at det er en fint økologisk tanke, som ikke alle dansker tager sig af :0) tænker på alt den skræld, dåser og flasker som ligger overalt :0( jeg kan godt lide nogen naturhaven, pippi langstrømpeagtig :0) så en haven med blomstrende mælkebøtter ser så flot ud, men ja, fra tid til tid skal man bare beskære lidt... ellers få man ikke mere styr på det og børnene skal jo også få lidt plads til at lege :0) har faktisk haft blomstrende purløg, det så også så dejlig ud... det syntes også katten :0) kh Ulrike det er også meget hyggelig på din blog :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulrike
      Tak for din kommentar - dejligt at du fandt herind.
      Ja, der ligger desværre meget affald ude i naturen, det er som om at det er blevet legalt at smide affald. Dejligt, at du også synes om naturhaver ...

      Kærlig hilsen
      Bodil

      Slet