9. december 2015

December er grøn


Det er blevet december - med alt hvad der hører til; julepynten som børnene lavede, da de var mindre, er kommet op at hænge, der er bagt flere slags julekager og nisserne har - ganske som de plejer - hængt en slikkalender op, mens vi sov. Hver aften ser vi de to julekalendere fra DR1 og TV2 mens vi kalenderlyset blafrer, katten sover og ilden i brændeovnen buldrer.

Men hvad stiller man op, når december er så grøn og så varm (!) at det slet ikke føles som jul? Når det stormer og regner i dagevis og det kun har været frostvejr en eneste nat? Og når ens søn spørger, hvornår det bliver snevejr?

Udsigten til en varm og grøn vinter for tredje år i træk, er mildest talt ikke opløftende. At jeg tænker på 70'ernes og 80'ernes kolde vintre holder jeg for mig selv - men at jeg bare drømmer om en lille smule frost og kulde er vel ikke for meget forlangt?

Det er årstiderne og landskabet omkring os, der former og definerer os - og at mærke naturens afvekslen bekræfter os i, at årets hjul drejer rundt og at vi er en del af noget større.

Den oplevelse vil jeg gerne blive med med at have ...

4 kommentarer:

  1. Ja, vintern har varit ovanligt mild i år. Så mild att det inte ens är vinter utan fortfarande höst. Precis som du så längtar jag efter snö och en vit jul men det ser inte så ljust ut. Men än finns det hopp och några dagar kvar till jul så vi håller tummarna och tills dess får vi försöka skapa så mycket julstämning som det bara går inomhus istället. :)

    Ta hand om dig och njut av alla julförberedelser.♥

    Kram Lotta

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, vi må håbe på det bedste :-)

      Slet
  2. Jeg er enig med dig - det bekymrer mig rigtig meget; langt mere end jeg lige giver udtryk for i mine omgivelser (der sådan generelt set synes det er skønt at slippe for sne og kulde!). Jeg kan ikke lide det...det virker forkert. Jeg tror, at vi har godt af noget rigtigt vintervejr hvert år. Vi må inderligt håbe, at det blot er en kort fase og at alt snart er 'back to normal' igen. Men jeg tvivler desværre på det.

    SvarSlet