18. oktober 2015

Berlin i regn


Det har været efterårsferie og jeg har været i Berlin med min familie. Det var dejligt - og vådt. Det regnede tre ud af de fire dage, vi var i byen - men vi havde alligevel en sansemættet, oplevelses- og indholdsrig tur. Der er så mange gode museer i Berlin og selv om vi har besøgt byen før, har vi langt fra været på dem alle. Man kan altid blive lidt klogere på Tyskland og den tyske historie - og forbedre sit tysk.

Tysk har vi vist alle haft i folkeskolen - og de fleste synes at det er svært. Det er det også – men det er så meget nemmere at lære ved at høre, se og bruge sproget; alene dét er en fornøjelse ved at være i byen. Som ud over museer og historie er fyldt med undergrundstog, mennesker, cykler, caféer, gadeliv, grafitti, byggepladser og masser af træer og gule blade.

2 kommentarer:

  1. Hej! Tack för titten på min blogg! Berlin är en fin stad dit man gärna återvänder!
    Här kan du se när det är EFIT nästa gång! kom och var med då!
    http://ettfotoitimmen.se

    SvarSlet
  2. Hej og tak for din hilsen. Det lyder spændende med 'Et foto i timen' - måske kan jeg være med på et tidspunkt.

    SvarSlet