26. april 2015

En lille smule syning



... og en ny start?

Det er meget længe siden jeg har syet noget - og kan man så have en syblog? Tjah, bloggen handler efterhånden om så meget andet end lige syning - hvilket er fint nok, men bloggens hjerte er syning og håndarbejde. Det er ikke det eneste jeg bruger min frie tid på - og derfor har der været langt mellem indlæggene på det seneste, men ,fortjener bloggen ikke en frisk start?  Det vil jeg mene.

Jeg har haft gang i symaskinen. Ikke med noget særligt - blot nogle hårdutter i 80'erstil; de består blot af nogle stykker stof og en elastik - men de er både pyntelige og praktiske.


Desuden har jeg syet denne lille sag; et etui til små papirslommetørklæder. Den er så enkel at lave, at den i næste ikke fortjener at blive vist frem, men da den også er praktisk og pyntelig kommer den med .

12. april 2015

Søndag med påskeliljer


Søndag formiddag er dasetid. Doven tid. God til at til at læse avis. Papirets knitren. Kaffe. Påskeliljer der står så strunkt og opret og holder længe, mens de nikker med deres fint flagede blomsterhoveder. Udenfor "stormer det af forår og opbrud".  Dejligt. Så er der endnu flere grunde til at blive indendøre.

Livet er smukt og så godt som det kan være.

Bonusinfo: Strofen "Det stormer af Foraar og Opbrud" er fra et digt af Morten Nielsen og har fulgt mig gennem årene.

3. april 2015

En ø i havet


I den vestsvenske skærgård nord for Göteborg ligger et af mine yndlingssteder: Den lille ø Gullholmen.

For en del år siden - da mine børn stadig var ret små, besøgte vi øen.
Her i påskeferien vendte vi tilbage.

Det blev et dejligt gensyn.

Man skal sejle for at komme til øen - og man kan ikke have bil med derover. Så der er meget stille.
Og meget smukt.


Det meste af øen er naturreservat med klipper, enge og moser. Sparsom plantevækst. Mos og lyng. Uanset hvor man er er der kort til havet.
Som enten er skærgård med kig til fastlandet eller andre øer. Eller udsyn mod Kattegat.





Røde huse, spredt som legoklodser på klipperne. Minder om dengang livet på øen var hårdt slid og evig kamp mod havet.

I dag er der under 100 fastboende på øen. Og flere tusind turister hver sommer.



Det forstår man.
For der er så dejligt.