20. marts 2015

Det kolde forår

I dag er det køligt udenfor - gråt og overskyet. Ingen solformørkelse her er jeg bange for.
Så kan man jo altid tage lidt grene ind - og glæde sig over det fine farvespil; gren, blomst, vase, lys.

Men - bortset fra i dag - er marts eksploderet i varme. Naturens kalender fortæller os, at alle vækster er langt foran deres naturlige, hidtige vækstskema. Som de også var det sidste år.

Marts har været varm - og jeg bryder mig ikke ikke om varme i marts måned. Jeg længes efter det kolde, langsomme forår. Det spæde, tidlige forår. Som kun langsomt folder sig ud, og som hurtigt kan slås tilbage af en frostnat eller en snebyge.

Marts som den måned, den var. For ikke så længe siden.

Nogen der kender digtet Måske en Martsnat af Grethe Risbjerg Thomsen?

Måske en Martsnat
Jeg dør en lille Smule
for hvert Sekund, der gaar,
jeg bærer Døden med mig
igennem Livets Aar.

En Nat, måske en Martsnat,
saa mild af Regn og Tø,
skal jeg gaa bort i Mørket
og holde op at dø.


Meget melankolsk, men med en fin og smuk fortolkning af vejret i marts "så mild af regn og tø".

Jeg har svært ved at forlige mig med det varme, ekspolsive forår - og jeg bryder mig slet ikke om det.

1 kommentar:

  1. Tak for digtet, jeg kendte det ikke. Er billedet fra i år? For heroppe er der slet ikke fut i væksterne, en det kan hurtigt komme, hvis varmen brager igennem. Jeg elsker forårets langsomme fremgang, hvor det går blidt over i sommeren. god fredag til dig :-)

    SvarSlet