27. februar 2015

Mere fra gemmerne

Der var mere i min forældres lade - meget mere - og meget af det fra 'før verden gik af lave'. Forstået på den måde, at det var gamle og gedigne ting af god kvalitet. Lavet til at skulle holde.

Men jeg tog nu ikke så meget - kun det, jeg absolut ikke kunne stå for. Som dette lille bånd, med margueritter i korssting. Min mormor brugte det til at have om sine (stof)servietter, der selvfølgelig også var forsynet med broderet monogram. De sjove er, at jeg kan huske dé bånd og dét broderi - jeg kan se servietterne for mig i hendes skab med duge og den slags og jeg kan huske båndene med margueritter. Et erindringsglimt ...

Servietterne har jeg også taget med hjem, men de var desværre lidt medtagne. Brugsspor og pletter der ikke vil gå af. Så de bliver nok ikke taget i brug. Men jeg gemmer dem - som et specielt og kuriøst minde.

3. februar 2015

Tøj fra gemmerne



I min familie har kvinderne altid holdt meget af alle slags håndarbejde. Mine formødre; min mor, mormor og min oldemor syede, broderede og strikkede af hjertens lyst. De gjorde det vel ikke kun af lyst, men også af nød, gætter jeg på - før konfektionssyning blev udflyttet til lavindkomstlande, var nyt tøj ikke noget man bare lige købte. Ofte syede man syede selv - ganske givet også for at spare penge.

For nylig hjalp jeg mine forældre med at rydde op i deres lade. Der dukkede mange skatte frem af gemmerne, blandt andet en del tøj fra 1960'erne og 70'erne. Noget af det havde havde været min mormors - tøj som min mor ikke selv ville gå med, men som hun på den anden side heller ikke nænnede at smide ud. Noget af det havde hun selv syet.

Jakken på billedet var jeg så heldig at få. Den er syet af et kraftigt, groftvævet stykke stof, som min mor selv har vævet. Engang i de spæde 60'ere gætter jeg på. Foruden jakken, der er kort og vid, er der også en kort, stram nederdel syet af det samme stykke stof. Ren 60'er stil.

Min mor er en ganske habil syerske og har syet masser af tøj. Brugstøj. Tøj til sig selv, masser af tøj til min søster og mig, da vi var små, tøj til den voksende flok af børnebørn, tøj til brudepiger og konfirmander. Det er hende, der har lært mig at sy. Hun har ikke altid lige meget tålmodighed, når hun syr, men jakken har hun tydeligvis brugt tid på; den er har indsnit, er foret og gennemknappet. Som det ses.

Tidens tand (og møllene) har været forbløffende blide mod jakken, der er hel og pæn. Værre er det med nederdelen, hvor stoffet desværre er mørnet flere steder. Men den skal gemmes - selvfølgelig. Jakken kunne jeg sågar finde på at gå med - ind i mellem. Bare fordi den er så fin.