8. oktober 2014

Dagens fund til storskrald


Blomsterelskernes svar på en hattedame - eller er jeg bare småskør?

Det spørgsmål stillede jeg mig selv i dag, da jeg var på vej hjem fra arbejde med ovenstående taske. Fundet til storskrald i en gade nær min arbejdsplads: En smart bærepose fuld af - kasserede og mishandlede pelargonier. Som "nogen" har haft stående uden at passe dem synderligt meget, og som "nogen" derefter har klippet ned og smidt ud.

Jeg indrømmer at mit forhold til mine egne pelargonier er passioneret og at mine egne planter har en helt særlig betydning; jeg overvintrer dem (selvfølgelig!) og bringer dem til live igen hvert forår. Måske var det derfor at jeg ikke kunne lade de stakkels planter dø en trist død i en container, men måtte have dem med hjem.

Hvor de nu har fundet et behageligt opholdssted med masser af vand - se herunder - og hvor de forhåbentlig kommer til kræfter igen. Inden de skal ned i kælderen og overvintre sammen med mine egne planter.

6 kommentarer:

  1. Hvor er du sød- den store planteredder :) Det giver en stor glæde og stolthed, når man kan få noget trist og halvdødt til at gro og sætte blomst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Planteredder - det ved jeg nu ikke. Jeg kunne bare ikke lade være :-)

      Slet
  2. Spændende om de bliver lyserøde allesammen , at overvintre lidt flere er da bare hyggeligt .

    SvarSlet
    Svar
    1. De er svagt lyserøde allesammen tror jeg - og de trives allerede fint.

      Slet
  3. Når man har en passion, så gør man sådan noget :-) God lørdag til dig

    SvarSlet