1. september 2014

Hjemlighed

Mandag aften - ugens første hverdagsaften og første efterårsdag i følge kalenderen. Hvordan ser der ud hjemme hos os, lige nu? Jeg kaster et blik rundt i stuen, henter kameraet og tager et par billeder af den hjemlige aftenstemning.

Hjemlighed lige nu er ...


- Nyeste fund fra loppemarkedet; en globus som nu både er funky lampe og verdenskort i stuen.


- Bøger på min boghylde (som faktisk er vindueskarmen): Lidt fra bogklubben, lidt fra sommerens genbrugsbutikker. Nogle af dem læser jeg i, andre er egentlig bare kommet til at stå der - og så er de ikke kommet længere.



- Georgine i den sarteste rosa - lige midt i rodet efter aftensmaden.


- Gymnasiepigen har fået sine bøger - mange - og spredt dem ud i hele stuen.


- Og strikketøjet -  med den trøje, jeg har strikket på så længe, at den nærmest må betegnes som "evighedstrøjen". Men nu er den også næsten færdig ..

4 kommentarer:

  1. Dejlige billeder, Mulla. Jeg får helt lyst til at sidde der og strikke med dig. Hvad strikker du....? Skøn globus - sådan én lider jeg også efter, men det glæder mig, at du fandt den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg strikker en sweater til mig selv. Den er faktisk færdig, men kraven er ikke helt som den skal være, så nu skal jeg lige have strikket den om, før jeg viser trøjen frem.

      Slet
  2. ...undskyld, jeg blev forstyrre, Bodil. Derfor dette navne-drilleri!

    SvarSlet