12. marts 2014

Morgen i skoven


Hver morgen sætter jeg mig op på cyklen og følger mine børn til skole. Hver morgen nyder jeg at mærke morgenens helt særlige stemning - og fornemme hvordan vejret er. Sommer som vinter - det er et af dagens bedste øjeblikke. Og hver morgen suser vi ned gennem den lille skov, der ligger bag skolen. I fuld fart - vi hører til dem, der kommer i sidste øjeblik..

I skoven kan man fornemme årstiden og vejret endnu mere og jeg har ofte lyst til at tage billeder af skoven og alle dens forskellige stemninger. I morges gjorde jeg det. Efter at have afleveret sønnen stoppede jeg ved den lille sø (som vel at mærke kun ligger en spytklat fra skolen og en stærkt trafikeret vej, men det kan man ikke se på billedet...) - og tog et billede af træerne der spejler sig i vandet.

Et øjebliks fordybelse - og så videre til job og dagens mange gøremål.

6 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt, som træerne spejler sig i vandet! Jeg kommer til at tænke på sangen 'I skovens dybe, stille ro'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det - desværre uden stilheden, men det kan heldigvis ikke ses på billedet..

      Slet
  2. Jeg kan kun give dig helt og aldeles ret - skoven, særliggt her i forårsdagene, er så skøn.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis Anne - jeg holder af at gå i skoven året rundt.

      Slet