17. marts 2014

Forår i syrummet

"Det stormer af Foraar og Opbrud .." - en strofe fra et digt af 1940'er digteren Morten Nielsen, der har bidt sig fast, for det passer så fint til sådan en blæsende forårsdag, som i dag. Hvor jeg burde være ude i det pulserende liv, men er syg med en (forårs)virus - så jeg er hjemme og har tid til at skrive blogindlæg.

I syrummet er der også forårsstemning og en form for opbrud, for jeg har haft alle mine stofrester fremme, for at se, om jeg kan samle stof sammen til et nyt patchworktæppe.

Jeg holder meget af at sy lappetæpper - på min egen måde. Dvs. at lapperne skal være forholdsvist store (ca. 20 x 20 cm.), at de bliver syet sammen på maskine og at det færdige tæppe skal være så tilpas stort og varmt at man kan putte sig under det. Sidst men ikke mindst skal lapperne matche i farverne.

Sidste forår syede jeg det grøn-brune tæppe, som nu ligger i stuen og bliver brugt hver dag som hygge-slumretæppe. Det nye tæppe skal bestå af lapper i brune, orange og lilla-blå toner. Masser af blomster og prikker. Mon ikke det bliver fint? Jeg tror det ..

12 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring - god idé at bruge din sygedag på at udtænke et nyt patchworktæppe ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg tor nu at jeg venter med at sy og være kreativ til jeg er rask igen :-). Det billederne viser, er hvad jeg lavede i weekenden..

      Slet
  2. Uh, ha, det ser lovende ud!
    God bedring!
    Kh.
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tak - jeg håber også det bliver godt.

      Slet
  3. Skønne farver og smukke stoffer !
    Rigtig god bedring :)

    SvarSlet
  4. Det er skønt at tage alt ud engang i mellem. Så bliver man inspireret på ny :-)
    God bedring med dig :-)
    Kh Line

    SvarSlet
  5. Glæder mig MEGET til at se det færdige resultat! :-) Hvad bruger du som mellemfor og bagside?
    Jeg har selv haft et patchwork-tæppe i ret stor størrelse på tegnebordet...men det er langt fra blevet realiseret endnu. Suk. Tror der kommer til at snige sig et babypatchworktæppe ind først, da jeg lige er blevet tante igen :-)

    Håber snart du er i bedring - vi har også været ramt af virus; hele banden bortset fra vuffer - men er så småt ved at være på fode igen...

    Sjovt at du også har en årstidsbetinget strofe i dit hoved...min har altid været "I flyvende efterår på Oktober Boulevard" fra Søren Ulrik Thomsens digt 'Vent' fra samlingen 'City Slang'. Elsker bare den strofe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lilly
      Som mellemfor bruger jeg ofte et tyndt vattæppe el. lign. Det gør selvfølgelig at tæppet bliver meget tykt, men jeg er ikke så vild med det syntetiske pladevat man ellers kan putte i. Som bagside et stykke ensfarvet stof - måske et gammelt dynebetræk, hvis jeg kan finde et.
      Søren Ulrik Thomsen eg jeg også ret glad for - må vist genlæse City Slang.

      Slet
  6. Tak for uddybningen :-) Jeg er STOR S.U.T.-fan - hvis 'fan' er det rette ord...? Jeg er i alle flad helt tosset med hans lyrik og møder troligt op, hver gang han er i Aalborg :-)

    SvarSlet
  7. I alle 'fald' - he he - ikke 'flad'!

    SvarSlet