28. februar 2014

En gave

I lighed med mange andre mænd, ønsker min far sig sjældent noget til sin fødselsdag. Han tilhører den generation, som absolut ikke er materialister - ting er til for at blive brugt, og nyt anskaffer man sig først når det gamle er slidt helt op. Netop derfor er det dejligt at kunne strikke noget til ham; det tager ikke lang tid at strikke en hue eller et par vanter - og tingene bliver altid brugt.

Til hans fødselsdag i september sidste år blev det netop til et par uldne vanter - og året før strikkede jeg et halstørklæde til ham. Som han går flittigt med - og glemte sidst mine forældre var på besøg. Derfor greb jeg chancen for at vise denne strikkede hverdagsting frem.

Halstørklædet er strikket i en slags rib, (jeg har glemt det hedder), som giver et fint vaflet og meget elastisk resultat. Bundfarven er blå, (jeg kan heller ikke huske hvilket garn jeg brugte, men det har muligvis været Cascade 220 - et rigtig godt, ikke-kradsende hverdagsgarn, som desværre er nærmest umuligt at opdrive i Danmark), med striber af garnrester i forskellige farver: olivengrøn, grå og lys blå.

Sådan - hverdagsstrik, nemt og anvendeligt - lige som jeg kan lide det.

23. februar 2014

Ny nøglesnor

Den nøglesnor - eller keyhanger - jeg syede tidligere er blevet flittigt brugt og var efterhånden blevet temmelig nusset - så hen over weekenden syede jeg en ny. Af en skøn lille rest retrostof med store orange og gule blomster. På bagsiden et gult silkebånd fra restekassen.

Det må være verdens nemmeste syprojekt - det eneste det gælder om er, at klippe helt præcist. Så kan resultatet ikke undgå at blive godt. Jeg synes snoren er blevet fin - farverne er slet ikke til at stå for ...

19. februar 2014

Bag bloggen


Hvem sidder der bag skærmen? Ja, det gør vi jo allesammen efterhånden, om end det ikke var den slags skærm Jeppe Aakjær henviste til. Til de morgensange i folkeskolen, som jeg har skrevet om tidligere blev Jens Vejmand sunget ganske ofte - stærk og indigneret prosa som gjorde indtryk på en 13-14-årig … jeg kan stadig sangen nærmest ordret.

Men hvem sidder så bag denne skærm?

En meget yndet blogleg er at skrive 10, 20, 50 eller måske 100 "tilfældige" udsagn om sig selv.
For nylig har den floreret på Instagram (hvor jeg ikke er), men den er altid gangbar.

Den tilføjer bloggen lidt mindre anonymitet og lidt mere underholdningsværdi; så her er 10 tilfældigt udvalgte ting om mig:

1: er mor til to søde skolebørn, den ene er jordens mest rolige og veltilpassede teenager, den anden har arvet mit temperament og kan fare i flint på et øjeblik.

2: som barn hadede jeg idræt (blev altid valgt sidst til alle folkeskolens boldspil), men nu, som voksen, kan jeg ikke undvære mine løbeture i skoven eller en time på yogamåtten.

2: elsker vinter og al slags vintersport; langrend, alpint skiløb, at stå på skøjter.

3: arbejder med grafik, layout og webdesign.

4: elsker mit kamera og vil gerne bruge endnu mere tid på at tage billeder.

5: kan virkelig godt lide når der er stille omkring mig.

6: læser gerne og meget, men kun romaner og en digtsamling i ny og næ. Ingen krimier her, tak!

7: har været vegetar på den usunde måde - undlod bare at spise kød og spiste i stedet (endnu) mere brød og flere kartofler.

8: voksede op i 70'erne og føler at det lige så godt kunne have været i et andet århundrede (det var i et andet århundrede …).

9: lærte at sy, strikke og hækle af min mor og at brodere af min mormor - kundskaber, som jeg hver dag glæder mig over at have.

10: synes rengøring kan være afslappende; og under alle omstændigheder er det noget der skal gøres …

16. februar 2014

Vinterferie i Sverige


Februar er ferietid - vinterferietid. Smag en gang på ordet vinter-ferie.. det er magisk. Kalder på alle længsler efter masser af sne, efter fjelde, pister og langrendsløjper. Efter at være ude hele dagen, få brugt kroppen og oplade energi indtil foråret kommer for alvor.

Jeg føler mig heldig - for i år har jeg fået stort ønske opfyldt; sammen med mand og børn har jeg været på vinterferie - i de svenske Sälenfjelde. Af samme grund har bloggen ligget stille, så jeg skal vist se at få skrevet nogle indlæg, hvis februar ikke skal ende som en måned nærmest uden blogindlæg.

Det er en lang tur når man kører selv - og vi kom først hjem i dag, trætte og glade efter en dejlig uge med en masse tumlen i sneen, en del skiløb, temmelig meget vinter OL i fjernsynet og ugens vildeste luksus: at sidde i saunaen og se ud på fjeldene i Norge (vi var kun få kilometer fra grænsen) mens det langsomt mørknede udenfor.

Ja, jeg føler mig heldig .. og håber på mange flere februardage i sneen. Men det bliver - realistisk set - nok ikke i år.

4. februar 2014

Vanter i grov strik

Som jeg tidligere har skrevet strikker jeg en masse som er vældig praktisk - og meget sjældent noget som bare skal "pynte". Og da hele familien snart skal op til noget rigtig vinter (forhåbentlig) har jeg haft travlt med at strikke vanter. Helt enkle med rib og udtagning til tommelfinger i den ene side. Ikke noget nyt og uprøvet der. Jeg har efterhånden strikket så mange efter samme model, at opskriften ligger på rygraden, det eneste der varierer er antallet af masker i ribben.

To par vanter er det blevet til - disse her er det ene. Enderne er ikke hæftede endnu, deraf snorene.
De er blevet vældig varme og er strikket på de groveste strømpepinde jeg har - pind 5,5 med to tråde uld fra strikkekurven. Det går vældig hurtigt på så grove pinde, det eneste der er lidt svært i forhold til at strikke på tynde pinde (som jeg gjorde med de lilla vanter/handsker) er at samle masker pænt op uden huller.

Endnu en bonus: Jeg har fået brugt en masse af mine garnrester.

Det smukke stof jeg har bruger som baggrund er fundet på loppemarked.