29. januar 2014

Fugle og fygesne


Spurven sidder stum bag Kvist;
såmænd, om ej det fyger!
Kålgårdspilen piber trist
for Nordenblæstens Byger.
Lul, - lul! Rokken går
støt i Moders Stue,
og jo mere Vinden slår,
des mer får Arnen Lue.
(Jeppe Aakjær, 1906)

Da jeg var barn, gik jeg i en skole på landet, hvor vi hver morgen samledes til morgensang. På mange måder var det en fin ting med morgensangen - og om ikke andet har jeg fået et særligt forhold til mange af de gamle sange. Om vinteren sang vi fx altid denne her sang, Spurven sidder stum bag kvist, som Jeppe Aakjær har skrevet teksten til. Vi sang mange andre vintersange - fx Sneflokke kommer vrimlende og Det er hvidt derude - men Spurven sidder stum bag kvist er den første sang, jeg kommer til at tænke på, på sådan en snevejrsdag med fygesne.

I min have sidder der ingen spurve på kviste - jeg tror de er bange for katten - men solsorte er der mange af. De spiser lystigt af de havregryn jeg har lagt ud til dem, og danner det fineste mønster mod sneen.

4 kommentarer:

  1. Et dejligt vinterbillede- sort mod hvidt :)
    At synge er virkelig en glæde- jeg synger hver morgen på mit arbejde og nyder det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt Miri - håber du trives bedre med jobbet nu.

      Slet
  2. Vi sang også morgensang i skolen :-) At fodre fuglene giver mange glæder - her er det også især solsorte, der er på besøg i disse dage. Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Morgensang er en fin ting - på mine børns skole synger de morgensang fra 0. - 3. klasse.

      Slet