29. januar 2014

Fugle og fygesne


Spurven sidder stum bag Kvist;
såmænd, om ej det fyger!
Kålgårdspilen piber trist
for Nordenblæstens Byger.
Lul, - lul! Rokken går
støt i Moders Stue,
og jo mere Vinden slår,
des mer får Arnen Lue.
(Jeppe Aakjær, 1906)

Da jeg var barn, gik jeg i en skole på landet, hvor vi hver morgen samledes til morgensang. På mange måder var det en fin ting med morgensangen - og om ikke andet har jeg fået et særligt forhold til mange af de gamle sange. Om vinteren sang vi fx altid denne her sang, Spurven sidder stum bag kvist, som Jeppe Aakjær har skrevet teksten til. Vi sang mange andre vintersange - fx Sneflokke kommer vrimlende og Det er hvidt derude - men Spurven sidder stum bag kvist er den første sang, jeg kommer til at tænke på, på sådan en snevejrsdag med fygesne.

I min have sidder der ingen spurve på kviste - jeg tror de er bange for katten - men solsorte er der mange af. De spiser lystigt af de havregryn jeg har lagt ud til dem, og danner det fineste mønster mod sneen.

26. januar 2014

Frost



Nu hvor vinteren endelig viser nogle af sine kræfter, er det en fornøjelse at gå søndagstur. Det har været dagsfrost nogle dage og isen er begyndt at lægge sig. Små søer og damme er frosset til og forvandlet sig til små åbenbaringer. Fra at være brunlige sumphuller med snasket andemad er de nu små kunstværker i smukke isede nuancer.

Jeg elsker det. Kan virkelig godt lide både sne, is og frist - på mange måder er jeg et vintermenneske. Det passer så godt til min natur at gå lidt i hi og nyde de kolde dage og de mørke aftener. Og at se alle naturens mange farve- og stemningsskift - det bliver jeg aldrig træt af.

23. januar 2014

Lilla uld

De lilla vanter, som jeg har strikket på siden november - ikke hele tiden, der har været lange pauser - er færdige. Og de er helt perfekte. Uld er et skønt materiale - og jeg elsker lilla!

De sidder til og beskytter mod den isnende østenvind. De er behageligt varme. De har ekstra lange skafter som går godt op på armene (strikket i en rest strømpegarn, så de ikke kradser). De sidder perfekt på mine hænder - virkelig en fordel ved selv at strikke. Og så tilpasser de sig håndens facon - som det kan ses på billedet er der tydeligt en højre- og en venstrevante...

Garn: En rest pelsuls og en rest strømpegarn. Pind nr. 3,5. Opskriften - den har jeg selv kreeret efter en gammel fotokopi med en opskrift på norsk - og gemt, hvis nogen skulle være interesserede, ellers ville jeg ikke have kunne strikke to vanter, der er blevet overraskende ens.

Næste vanteprojekt hedder varme luffer til vinterferien - mere om det senere.

19. januar 2014

Sne i januar





Her oppe i Nordsjælland har vi endelig fået lidt sne og noget der minder om vinter. Faktisk har det sneet i flere dage, desværre uden at der ligger ret meget sne tilbage på jorden. Men lidt ligger der da - og den skal nydes. Så jeg skynder mig at poste et par billeder af det smukke, sort-hvide landskab, før det forsvinder igen ..

Sådan - et par glimt fra en dejlig tur i skoven, hvor der ligger meget mere sne end hjemme i vores have. Det er altid lidt koldere derude, og bare et par grader gør en stor forskel. Sidste forår løb vi fx på ski i skoven, lang tid efter at sneen var smeltet inde i byen, hvor vi bor.

God, blæsende søndag til jer!

10. januar 2014

Masser af blomster

Det er længe siden jeg har været i en af byens genbrugsbutikker (der er fire, og endnu en på vej - så der er rig mulighed for at finde gode ting), så i dag smuttede jeg forbi Røde Kors og fandt både et stort stykke stof og to rigtig gode (ens) dynebetræk med små grønne blomster.

Stoffet som ses her er egentlig en dug, men desværre lidt for lille til at kunne dække vores spisebord. Til gengæld kan det bruges til meget andet. En mulepose, en retronederdel eller som foer. Mange muligheder - og så kun for 30,- kr. Genbrug er godt..

1. januar 2014

Godt Nytår

Godt Nytår, kære bloglæsere - håber at I kom godt ind i det nye år.

Som altid gør årsskiftet mig melankolsk, inde bagved al tumulten, fyrværkeriet og champagnen. I går, sådan føles det, var det 2012 - eller måske endda 2011. Nu er det 2014, Januar 2014.

Jeg kigger på på den natsorte himmel og spekulerer på, hvor årene bliver af. Hvor de forsvinder hen, mens årstiderne skifter og børnene skyder i vejret,og vokser sig ind i livet.

Det er ikke til at undgå, og jeg synes årsskiftet kalder på lidt eftertænksomhed. Og så alligevel - velkommen 2014 - med alt hvad du kommer til at byde på.

Godt Nytår..