1. december 2013

Findes der nisser?

Findes der nisser? Hvis man spørger min søn, der er fyldt 10, vil svaret ubetinget blive et ja. Ikke alene findes der nisser, de er også midt iblandt os.

De nisser vi har hos os hedder Tiske og Taske - og ses på ovenstående billede. Jeg syede dem, da min søn gik i børnehave. I børnehaven havde de nemlig nisser magen til - som også hed Tiske og Taske - og som på skift kom med børnene hjem. Børnene (eller deres forældre, rettere sagt) kunne så næste dag fortælle om alle nissernes drillestreger. Min søn var meget glad for børnehavens nisser, og efter at de havde været på besøg hos os ville han gerne have sine egne. Så det fik han.

Vores nisser driller ikke. De er faktisk vældig søde. De sover hele sommeren i kassen med juleting. Ud på efteråret vågner de, og hvis man giver dem mad, hænger de en pakkekalender op den 1. december. De kan nemlig trylle og er kun vågne om natten.

Børnenes verdener er magiske - og vi skal passe på dem. Hvad enten man giver nisserne mad eller lader dem flytte ind - børn tror på, at der findes nisser..

6 kommentarer:

  1. Hvor er de søde :)
    Jeg har på fornemmelsen at du har skabt nogle dejlige juletraditioner for dine børn og det er en dejlig gave at give dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg da - vi holder meget af december herhjemme - og selv om børnene ikke er helt små længere, holder de fast i at alt skal være som det plejer..

      Slet
  2. De er dejlige, kan godt forstå han synes de skulle bo hos ham. Her findes der også nisser, det er min 4 årige datter helt med på, det er nemlig nissen, der kommer med gave hver dag i december og det er jo en fest;-)
    Kh.
    Karen

    SvarSlet
  3. Fin nisser Tiske og Taske dere har... jeg liker dansk og norsk eventyr. Naturlig det gir nisser!!!
    Ha en hyggelig adventstid. Klem fra Viola.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - dejligt at du læser med.

      Slet