22. november 2013

Vanter i lilla

De vanter jeg strikkede tidligere på efteråret, blev rent strikketeknisk ret vellykkede. Og det var sjovt at opdage, at det med at strikke fingre, slet ikke er så indviklet endda.

I brug har vanterne vist sig ikke at være helt så perfekte. Det sorte par er strikket af shetlandsuld - i en elendig kvalitet, lader det til, for de er har udvidet sig så meget, så at de nu sidder alt for løst omkring min hånd. Det andet par, de blå, har nærmest trukket sig sammen og er blevet en lidt mindre. Kan tænkes at jeg har lavet manchetten for kort, eller er begyndt at tage ud til tommelfingeren for tidligt. Hvem ved..

Hvad gør man så? Strikker nogle nye og forsøget at tage højde for småfejlene.

Mine nye vanter bliver lilla og strikkes i en rest af den tynde pelsuld. Pindene er lækre japanske træpinde. Jeg købte dem fordi jeg var træt af at strikke på triste gamle metalpinde - og forskellen er markant. De er simpelthen så gode at strikke med. Kan godt anbefales - man skal ikke gå ned på udstyr..

5 kommentarer:

  1. Det er vigtigt at have ordenligt værktøj !

    SvarSlet
    Svar
    1. Når det gælder strikkepinde er der, som du sikkert ved, stor forskel - og disse pinde er altså virkelig gode :-)

      Slet
  2. Lilla vanter på japanske træpinde - det må være skønt at kunne strikke, og jeg forestiller mig, at det næsten er en form for meditation.
    Har du ikke lyst til at vise et par af de gamle billeder, du fortalte om ovre hos mig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er slet ikke så svært - at strikke altså - og ja, det er meget meditiativt. Afslappende og dejligt at producere noget selv.
      Jo - jeg vil gerne vise nogle af de gamle billeder - jeg skal lige finde dem frem fra gemmerne ..

      Slet
  3. Det lyder godt - glæder mig til at se dine billeder ...

    SvarSlet