30. november 2013

Kager i lange baner

Her hos os starter julen den dag vi bager honningkagefigurer (ligesom den gjorde for børnene i Bulderby..) - og det gør vi altid den fredag der er tættest på 1. december. Så i går bagte vi. Jeg havde lavet dejen på forhånd og efter skoletid gik det løs med stjerner, hjerter, juletræer, julebukke, julemænd og -koner.

Vi bruger en helt særlig opskrift, som vi har fået på det lokale bymuseum, den bliver brugt til de honningkager, som de sælger på julemarkedet hvert år.

Da børnene var små var det mest mig der bagte, men nu kan de selv og det eneste de skulle have lidt hjælp til var med at styre bagetiden.

Resultatet ses her. Der blev mange, rigtig mange kager. Så må vi se om der er nogen tilbage, når det bliver jul.

26. november 2013

Gamle billeder

Sidste år brugte min mor en del tid på at lave en bog om sin slægt, en anebog, og jeg hjalp hende med opsætningen. Det blev en rigtig fin bog, som blev trykt i hele 20 eksemplarer .. med digitaltryk. Bogen skal hendes børnebørn have når de bliver store.

Det er godt at kende sine rødder, og jeg blev helt optaget af de gamle historier - og af de gamle billeder. Det er så underligt, at de mennesker der sidder og smiler på billederne er blevet gamle og grå, for til sidst at forsvinde helt.. Dog lever de endnu - på billederne, og det er måske derfor jeg synes det er så facinerende.

For et par dage siden skrev jeg om anebogen på Madames blog, og hun spurgte efterfølgende mig om jeg ville vise nogle af billederne på min blog - og det vil jeg da. Her kommer et udpluk:


Mine oldeforældre, Sophie og Josef. De var begge lærere. Han kom fra Mors, hvor hans far også var lærer, hun kom fra Hillerøds bedre borgerskab. Billedet er taget lige før år 1900 og er sikkert deres forlovelsesbillede.


Min mormor Ester (th) og hendes søster Gudrun i fine ens kjoler. Det årlige besøg hos fotografen. De smiler, selv om de nylig har mistet deres mor, der er død af tuberkulose. Tragisk. Billedet er fra 1905.


Min mormor med min mor som helt lille. Min mormor var over 40, da hun blev mor, hvilket var meget usædvanligt dengang. Billedet er fra 1943.


Og endelig - mine søskende og jeg tilbage i 1970'erne. Det er mig til venstre. Min yngste søster (forrest) er helt nyfødt og vi er hos fotografen for at få taget et familiebillede. 1976.

Sådan. Billeder fra fire generationer. Med alle børnene - mine børn og deres fætre og kusiner - som den femte generation.

Det er godt at kende sine rødder. Godt at vide noget om dem, der kom før. Selv om det føles trist aldrig at have kendt dem. De ser så levende ud på billederne ..

22. november 2013

Vanter i lilla

De vanter jeg strikkede tidligere på efteråret, blev rent strikketeknisk ret vellykkede. Og det var sjovt at opdage, at det med at strikke fingre, slet ikke er så indviklet endda.

I brug har vanterne vist sig ikke at være helt så perfekte. Det sorte par er strikket af shetlandsuld - i en elendig kvalitet, lader det til, for de er har udvidet sig så meget, så at de nu sidder alt for løst omkring min hånd. Det andet par, de blå, har nærmest trukket sig sammen og er blevet en lidt mindre. Kan tænkes at jeg har lavet manchetten for kort, eller er begyndt at tage ud til tommelfingeren for tidligt. Hvem ved..

Hvad gør man så? Strikker nogle nye og forsøget at tage højde for småfejlene.

Mine nye vanter bliver lilla og strikkes i en rest af den tynde pelsuld. Pindene er lækre japanske træpinde. Jeg købte dem fordi jeg var træt af at strikke på triste gamle metalpinde - og forskellen er markant. De er simpelthen så gode at strikke med. Kan godt anbefales - man skal ikke gå ned på udstyr..

19. november 2013

Mørketid og skumring


Det skumrer, mørkner. Lyset trækkes ud af dagene, der hastigt bliver kortere og kortere. Som altid på denne tid af året. Vi tænder lys ude og inde - holder skumring, kryber sammen inden for. Tænder brændeovnen, sysler med hver vores.

Det er mørketid. Indetid. Og selv om dagene er korte nyder jeg det. Det er på mange måder befriende at der ikke er en masse gøremål i haven som bare skal klares. Som jeg også har skrevet før.

Og lige om lidt banker julemåneden på - med arrangementer og festligt halløj. Mine børn er meget juleglade, og synes at slet ikke kan starte juleforberedelserne tidligt nok. Vi har allerede bagt en omgang jødekager - og spist dem. Vi skal snart bage flere. I weekenden havde jeg tænkt mig.

16. november 2013

Stjerner i mit vindue


I mit vindue hænger denne smukke stjerne og lyser op i novemberdagene.

Da børnene var små producerede de nærmest uendelig mængder af perleplader af Hama-perler. Plader som blev behørigt beundret, og som derefter endte i en skuffe eller lign. Hvilket var synd, men det var svært at finde noget at bruge mængderne af perleplader til. Indtil jeg en dag så en boligreportage, hvor der i et af rummene var et "gardin" lavet af perleplader i forskellig størrelse.

Den ide tog jeg til mig - og i mit syrum hænger en enkelt  række perleplader trukket på tynd ståltråd. Selvfølgelig er de farvekoordineret, jeg kunne ikke dy mig, men de er fin og enkelt pynt. Hverdagspynt.

10. november 2013

Skyerne gråner..

Skyerne gråner, og løvet falder,
fuglene synger ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukker: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!


Er det ikke en smuk sang? Eller salme? Den passer godt på en grå dag som idag, synes jeg - en dag, der dog viste sig fra sin bedre side - med opklaring ud på eftermiddagen. 

Søndag igen


Søndag igen - jeg opdager at der (igen..) er gået en hel uge uden blogindlæg - tiden synes at løbe endnu hurtigere, når det er mørkt udenfor.

Regnen siler og dagen er grå, så her er et billede fra i fredags - en dag med sol - novembersol.

3. november 2013

Mere november

- og det traditionelle bloggerbillede..

I dag er det søndag og dagen skal bruges på at

.. rive visne blade i haven sammen og bruge dem som vinterdyne på bedene
.. samle de grene op, der ligger efter stormen
.. tømme børnenes legehus for tæpper, puder og bøger og gøre det vinterklar
.. lave bål i haven og nyde nogle times udeliv

God søndag!

1. november 2013

Hej, november!

Vejret er mildt og fint efter mandagens storm og flere regnfulde dage. Jeg kigger længselsfuldt mod skoven, hvor de visne blade og de mange fine nuancer indbyder til en lang gåtur.

November er kommet efter en hektisk uge. Hvor hverdagen har krævet en del, og mere end den sædvanlig gør. Med storm, togbusser, lange transporttider, lægebesøg, skole-hjem samtale, og lynsyning af Halloween-dragt har der været drøn på.

Jeg trænger til at gå i skoven. Jeg trænger til ro. God weekend..