6. oktober 2013

Hjemlighed



Efterår er også hygge og indendørs sysler. Hjemlighed..
Hjemlighed hos lige nu er:

- Tomater og surdej på køkkenbordet venter på blive til tomatsovs og rugbrød.
Vi bager en masse her i huset. Det har vi altid gjort - og efter at vi købte bagemaskinen, bager vi stort set alt selv. Den er fantastisk at bruge og jeg savner slet ikke at ælte i hånden. Eneste minus: den larmer.

Tomaterne modner færdig på køkkenbordet. Det er for koldt i drivhuset til at tomaterne kan modne udenfor, men når de er begyndt at rødme tager jeg dem ind, lægger dem i skåle og så bliver de røde i løbet af nogle dage.

- Æbler i den smukke skål fra loppemarkedet.
Vi bor i et gammelt hus æbler i haven, langt flere end vi kan nå at spise. Jeg plukker ned og lægger i kasser, laver æblemos, æblesirup, æblesaft, æblekager - alligevel får vi ikke spist dem alle. Det er så ærgerligt at se en masse æbler bare gå til spilde, eller smide dem på komposten, så i dag vil jeg samle en kasse eller to af dem op og stille ud ved vejen. Så kan andre - forhåbentlig - få glæde af dem.

- Ild i brændeovnen.
Er ikke til at undvære i den kolde tid, når ovennævnte gamle hus skal varmes op. Og så er det også meget, meget hyggeligt..

10 kommentarer:

  1. Det ser hyggeligt ud! jeg har den samme køkkenmaskine, bare i lyseblå. Har købt blenderdelen til, ri´vejernet og kødkværn - den er genial og flot.
    kh viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Køkkenmaskinen er slet ikke til at undvære når man først har prøvet den.

      Slet
  2. Hvor ser der dejligt ud hos jer !!
    Bare jeg lige kunne komme forbi- ville elsker at være hos dig, det er jeg ret sikker på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Miri - du ville være meget velkommen ..

      Slet
  3. Hjemlighed, et herligt ord, og jeg kan fornemme den brede sig ud gennem skærmen, tak :-) Og super ide at dele med andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også der er meget hjemlighed hos dig, Lene, det kan jeg fornemme på din blog :-)

      Slet
  4. Herligt med æble deling, Bodil. Jeg var heldig at få lidt æbler af naboen forleden. Vores eget forkrøblede æbletræ svigter os lidt og vokser helt forkert. Vi har ikke haft ild i ovnen endnu, selvom vores hus også er gammelt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg delte gerne flere æbler ud - men de fleste vil hellere købe dem i supermarkedet, har jeg på fornemmelsen.

      Slet
  5. Hejsa.
    Hvor ser de bare dejligt ud. Mums med nybagt brød og æbler åhh, de kan bruges til så meget, desværre var der kun 2 æbler på vores træ i år og dem mente ungerne, at de skulle spise, så de kom spankulerende ind i stuen med dem;-) Og en brændeovn, det er bare hygge i højeste grad.
    God dag.
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karen. Der skal nok komme flere æbler på jeres træ med tiden :-)

      Slet