3. september 2013

Tilfældig harmoni

For længe, længe siden - nærmest før jeg var begyndt at sy for alvor - lavede jeg disse fødselsdagsvimpler i Waldorf-stil. Og lige siden er de kommet op og hænge, hver gang vi har fejret en fødselsdag her i huset.

Jeg synes de er fine og lader dem altid hænge et pardage ekstra, så derfor hænger de endnu i stuerne, selv om det er et par dage siden, vi havde huset fuld af ti-årige.

Egentlig er vimplerne ikke pæne i traditionel forstand. Dengang jeg lavede dem, tog jeg hvad jeg havde af helt tilfældige stofstykker og satte sammen. De matcher ikke på nogen måde og den snor (et skråbånd) de hænger i er postkasserød. Men på en eller anden måde passer de godt til fest og hurlumhej, lagkage, flag, lys og huset fuldt af børn.

Tilfældig harmoni - det behøver ikke altid at matche..

4 kommentarer:

  1. Der kommer ofte en særlig energi over ting der ikke er vildt kordineret- en fed energi :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - og den energi kan være svær at planlægge sig til. Så en gang imellem må man lade spontaniteten råde.

      Slet
  2. Festligt ser det ud, og det er skønt med traditioner, som opstår uden at man egentlig har tænkt dem som tradition fra start af :-)

    SvarSlet