28. maj 2013

Se mit retrostof #3


Det lille retroprojekt, jeg gik i gang med søndag, er færdigt: En ny tehætte, i stedet for den gamle, som er både nusset og snavset efter lang tids brug. Jeg har brugt noget af det stof, som jeg købte af Karen Marie - flotte, røde blomster og blade på brun bund. Kun én ting er gået lidt galt: blomsterne vender på hovedet. Men - man kan næsten ikke se det, vel? Det er vel den slags blomster som vender nedad..

Jeg har foret tehætten med to lag foer: yderst et lag pladevat og så et ekstra lag lærred før inderstoffet. Men den er alligevel temmelig blød - måske skulle den have haft et lag vlies?

Uanset hvad - jeg er glad for den og vil nyde synet af de fine blomster, hver gang jeg drikker en kop te.

6 kommentarer:

  1. Jeg synes den er fin- tænkte ikke at blomsterne vendte "forkert".

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - min datter kunne heller ikke se at blomsterne vendte nedad, så det er nok kun mig..

      Slet
  2. Ja man ser det jo altid selv når man har haft alle dele i hånden og forestillet sig et resultat. Jeg ville heller ikke have bemærket det... mht stivhed gør det vel ikke så meget at den er blød, så kan den jo gå ned i en skuffe når den ikke er i brug:-) jeg har en vatteret tehatte som står fint..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er heller ikke vigtigt om blomsterne vender "den rigtige vej" - det ville bare have været rart, hvis de gjorde det..

      Slet
  3. Det er en dejlig blog du har og jeg er imponeret over alt det du får lavet. Og sådasn en tehætte kan man altid bruge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Lene - dejligt at du læser med.

      Slet