17. maj 2013

Kreativ fredag

I kender det sikkert - at sidde og surfe på det store inspirationsboard (=internettet) og falde i svime over alle de skønne, fantasifulde og gennemarbejdede kreative ideer, som dukker op alle vegne. Men at have tid til at få ført bare en brøkdel ud i livet - det er straks en anden sag.

For jeg synes jeg burde have tiden til det. Mine børn er store nu - en teenager og en pre-teen - og jeg er endda så heldig at have en fridag. Som fra nu af skal hedde kreativ fredag. Så jeg ikke bruger tiden på det hav af praktiske opgaver, som hober sig op (åh - nævn ikke haven - og ukrudtet...). For som Amanda Soule skriver i sin bog The creative family (kan ikke finde det præcise citat) skal man ikke vente med at være kreativ til alt andet er klaret, for det er det aldrig. Eller noget i den retning.

For at huske mig selv på, hvad det er jeg gerne vil, har jeg fået sat en lille opslagstavle op i mit syrum. Med en samling af det, der inspirerer mig - lige nu: Sommer, løse overdel og striber. Kom bare an, kreative fredag.

2 kommentarer:

  1. Vigtigt indlæg. Vi skal huske at bruge de kreative muskler, ellers forsvinder de. Og en god ide at få ideerne op på væggen og måske dermed mere konkrete. Fik du syet noget af det? Mvh Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Noget af det har jeg fået syet - og noget af det skal jeg sy i fremtiden. Tak for din respons.

      Slet