5. marts 2013

Retrotæppet


Som jeg tidligere har skrevet, syede min mor rigtig meget, da jeg var barn.
Børnetøj i massevis - selvfølgelig, og også tøj til sig selv. Ofte var det fine, små kjoler - nogengange syede hun af det samme stof både til sig selv og til mig og min søster.
Desværre er der så godt som intet bevaret af hendes kreationer, tidens tand og diverse oprydninger har gjort deres.
Men hendes tæpper lever videre.
For der blev, naturligt nok, en masse små stumper stof til rest efter syningen - og af dem syede hun tæpper. Ægte patchworktæpper; hun tog hvad hun havde og brugte det. Farver og mønstre var ikke så vigtige. Men jeg synes, at det ser ud som om hun alligevel farvesorterede lapperne - helt ubevidst..
Hun klippede lapper, til der ikke var flere brugbare stofstumper at klippe af, og så syede hun.

Her er det tæppe, hun syede til mig engang i 1970'erne. De fineste mønstre og stoffer. Mest bomuld, en lille smule fløjl og lidt flonel. Brugt til kjoler, skjorter, nederdele og puder. Og en enkelt par bukser.

Tæppet er et af mine kæreste ejendele. Jeg har givet det nyt fyld af pladevat og nænner slet ikke at bruge det. Når jeg kigger på det, kan jeg huske hvad de forskellige stoffer er blevet brugt til.

Der er masser af minder i tæppet, masser af barndom - og en stille hyldest til de kvinder der, til alle tider, har brugt hvad de havde, til skabe små mesterværker.

16 kommentarer:

  1. Åh jeg håber at mine piger vil se på deres tæpper en gang og mindes på den måde...

    SvarSlet
  2. Et tæppe fuld af gode minder :-) sikke en sød historie :-) sikke mange tæpper vi andre kunne lave, hvis vi gik i gang med at bruge vores små rester :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kunne vi. Så det er bare om at komme igang med lapperne.

      Slet
  3. Hvor er det smukt - og endnu bedre, at tæppet også har en historie. Min lillesøster har for nylig fået et tæppe, der ligner dit lidt - min farmor syede det i slut 70'ernene, og nu ligger det så fint på søster Frejas seng :-) Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja patchwork er facinerende..

      Slet
  4. Hvor er det skønt. Og dejligt at du stadig har det :-)
    Kh Christina

    SvarSlet
  5. Sikke et fint tæppe. Og tænkt at stoffet er så gammelt, det ses slet ikke. Det er skønt at have noget med så mange minder :-)
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Kvalitet tror jeg.. det er ihvertfald ikke falmet..

      Slet
  6. Hvor er det skønt. Fantastiske farver!

    SvarSlet
  7. Hold op hvor er det fint!!!
    Når jeg ser sådan et projekt tænker jeg straks at sådan et vil jeg også lave. Elsker tanken om alle de minder der er i det.
    God weekend søde
    kh Libbie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og god weekend til og også..

      Slet
  8. Pathcwork når det er bedst! Det er ingen sag at købe lutter nye, lækre stoffer, men de er uden historie. Vi har et tæppe til vores dobbeltseng. Det laved min svigermor, mens hun levede. Farverne er ikke lige i skabet, men det er smukt for os. Vi genkender gardiner, pigekjoler og Provence stof fra de fælles ferieture.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Værdien af sådan et tæppe kan slet ikke gøres op.

      Slet