8. marts 2013

Mellemtid

I vores hav er al sne og is smeltet nu - men også først nu - og istedet titter masser af vintergækker frem. De første dukkede frem i kanten af snedækket - og har senere fået følge af mange flere.
Vintergækker er så yndige i al deres hvide enkelhed, og jeg drømmer om at have hele tæpper af dem i haven. Så for tre år siden gravede jeg en store klumper af vintergækker op i mine forældres have, delte dem i bundter med et eller to løg - og plantede dem med løs hånd i vores have.
Det første år kom det ingen blomster, det andet kun en enkelt - først nu kan man begynde at se resultatet.
Det helt tidlige forår er en af mine yndlingsårstider med bar jord, tæpper af forårsblomster og det helt vidundelige skarpe, kolde forårslys. Ikke så meget varme endnu, men det gør heller ikke noget. Når bare der er lys.

4 kommentarer:

  1. Jeg deler din glæde ved vintergækker :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er så forårsfine, ikke?

      Slet
  2. De er også så smukke, det er et tegn på det er forår når de små blomster begynder at komme frem :)
    Det er bare skønt!
    God weekend
    Kh Sabrina

    SvarSlet