11. marts 2013

Drengebukser

Det er ikke meget, jeg har fået syet i løbet af de sidste par uger - men lidt er det da blevet til: Et par drengebukser i kraftig denim. Forhåbentlig holder de et stykke tid - drengebarnet slider sine bukser op for et godt ord.

Bukserne er helt enkle og har linning med elastik i livet. Kun én bred elastik denne gang. Jeg plejer ellers at lave en løbegang med tre helt smalle elastikker i, det er ikke lige så pænt, men bukserne sidder meget bedre.
Detaljer: Snydegylp og udvendige lommer. Kanterne på lommerne er skråbånd af stoffets vrangside - ret pænt, og ikke så svært at lave, som jeg troede.



Endnu en detalje: Linningens inderside er stoffets vrangside. Giver en pæn finish, selvom buksernes ejer nok er ret ligeglad..



Baglommer med ombukket kant og mønster. Måske lidt stilforvirring i forhold til lommerne på forsiden?
Men det var sjovt at lave dem.

7 kommentarer:

  1. Hvor er de fede!
    Hvis jeg bare kunne sy sådan nogle til min krøltop :-)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  2. Jøsses, hvor er de flotte!
    Lucky boy!

    SvarSlet
  3. Lækre bukser med lækre detaljer!!!

    SvarSlet
  4. Tak for jeres søde kommentarer :-D

    SvarSlet
  5. Wow, super flotte bukser! Enkle og stilede, I like!

    SvarSlet