21. januar 2013

Med stjerne på

Nu er det jo ikke kun børnene som skal have noget nyt - selvom det ganske ofte er dem jeg syr til. Men ikke denne gang.

I lang tid har jeg ønsket mig en lang og stor sweatshirt/tshirt/minikjole.. ting - men ikke rigtig kunnet finde et passende mønster. Det mønster jeg endte med at bruge, er en blanding af et Burda - og et Onion mønster - med lidt tilpasning. Jeg tror nok, at jeg foretrækkerat sy efter Burda mønstre frem for Onion - det Onion mønster jeg brugte som udgangspunkt virkede lidt stort og kluntet i proportionerne.

Stoffet er strækvelour fra Stof 2000 - skønt og blødt - men temmelig svært at sy i. Det krøller og vrider sig, og det er næste ikke til at se hvor stofkanten er.. Men jeg fik da både klippet og syet.

Det, der var sværest var, at lave ribben i halsen. Jeg ville have en smal ribkant, der både sad til og samtidig ikke strammede for meget op - jeg tror jeg endte med at sy rib i tre gange.. Den blev nogenlunde, men en anelse ujævn. Ribkanten på ærmerne er blevet pænere.

Men resultatet er rigtig godt. Min yndlingsting lige for tiden, som jeg straks hopper i når jeg kommer hjem - lækker blød og med en tilpas længde. Og med en lille pyntestjerne af det smukke stof som jeg købte af Tusindfryd.


12 kommentarer:

  1. Åh sådan en kunne jeg godt tænke mig!!! Jeg KAN bare ikke finde ud af at sy til mig selv....
    Den er virkelig flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også sværere at sy til sig selv, end at sy til børn. Men man kan nå langt ved at vælge en simpel model - både Stof og Stil og Stof 2000 har mange begyndermodeller - og så starte med den. Øvelse gør som bekendt mester.

      Slet
  2. Hvor ser den bare dejlig behagelig ud!
    - sådan en kunne jeg også godt tænke mig :)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  3. Må jeg høre hvilket burda mønster du har brugt.... Jeg synes virkelig den er fin!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mønstret er nr. 121 fra Burda 1:2011. Jeg har også kigget på Onion 5024. Min ide var at kombinere dem, men jeg tror det er bedst, at holde sit til ét af dem.

      Slet
  4. Ej, hvor er den fin !
    Bare jeg dog kunne få lysten til at sy tilbage...
    Er vild med stjernen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Det er jeg sikker på at du kan. Start med noget nemt - måske leggins eller bukser med elastik. Eller.. bare en lille mobilpung (http://binemor.blogspot.dk/2012/06/diy-iphone-sleeve.html) - til den nye mobil.

      Slet
    2. Det var dog en god ide med en mobilpung til min EGEN iPhone :)
      Jeg syet og hæklet nogle stykker til mine døtres gennem tiderne, men jo aldrig til mig selv :)

      Slet
    3. Selvfølgelig skal du lave noget til dig selv, og de små mobilpunge - sleeves - ser ret nemme ud.

      Slet