30. december 2013

Og endnu et par bukser ..




Til drengen, der nærmest slider sine bukser op, hurtigere end jeg kan nå at lave dem, har jeg syet endnu et par i grov denim. De er blevet ret så baggy - men min yngste foretrækker tøj, han kan bevæge sig i, så det synes han er helt fint.

Samme model som disse og disse - denne gang med orange pyntestikninger - og en rest skjortestof i linningen. Som noget nyt har jeg syet lommene foran med rå kanter - de har bare fået en tur med overlockeren, før de blev stikket på - men det fungerer fint, synes jeg. Og er noget hurtigere end de lommer jeg har lavet før.

Så nu er de bare til at krybe i - og slide ..

29. december 2013

Neon pynt

Nu hvor jeg har juleferie - og dermed mulighed for at tage billeder i dagslys - må det være på tide at vise nogle af de ting, jeg har lavet, frem.

Den lille nederdel er syet af en rest isoli og er helt simpel: Et rektangel og linning med elastik. Som pynt har jeg brugt en (llillebitte) orange neonfarvet rest af et gavebånd, som jeg har syet ind i sidesømmen.

Fint og enkelt - og den 15-årige er meget glad for den. Den passer perfekt til hendes foretrukne look: Lange t-shirts, nederdel/shorts og strømper - og sneakers året rundt. Som alle andre teenagere. Så jeg kan roligt sy flere nederdele til hende - og måske en til mig selv.

24. december 2013

Glædelig jul

En rigtig glædelig jul til alle der læser med her på bloggen. Jeg håber at I alle får nogle dejlige dage og lige præcis den jul  I ønsker jer.

Det har været en fornøjelse at skrive på bloggen i løbet af det sidste år - og jeg er jer alle dybt taknemlige over at I gider at læse med..

God jul..

20. december 2013

Nu er det snart jul ..

December kan være svær at komme igennem, men nu er det altså snart jul - og jeg er ved at tage hul på det, der må være mit livs længste juleferie. Jeg har fri så længe at det næsten er flovt, først til Helligtrekonger - den 6. januar - starter hverdagen igen.

Behøver jeg sige at jeg glæder mig? Og at jeg virkelig ser frem til at have en masse dage med mine børn, hvor der skal bages kager (den første portion er spist), laves sidste-øjebliks-gaver, soves længe og på alle måder hygges igennem.

Det lille hjerte har min datter dekoreret og det er mest til pynt. Det hænger mellem huskesedler og tegninger på vores opslagstavle. For nu er det snart jul..

16. december 2013

Og lidt syning..

Bliver der slet ikke syet mere her på bloggen, kan man måske spørge, især da bloggen er startet som en syblog.

Jo - der bliver syet, lidt, men der er næsten aldrig lys nok til at tage billeder, der bare er nogenlunde i orden. Nu har jeg så taget et par billeder alligevel - beklager den ringe billedkvalitet - af et par ting, jeg har syet til mig selv.

Herover en bluse i isoli med ribkanter - en lille sweatshirt. Mønstret er tegnet af efter en sweatshirt jeg allerede har. Den er blevet ok - men voksentøj kræver meget tilpasning for at blive rigtig godt, synes jeg, og mønstret kan sagtens justeres og blive lidt bedre.


Og her er et par leggins i "zebrastrib" fra Stof og Stil. De er egentlig blevet meget fine - jeg bruger dem som "hygge-og-hjemme-bukser", men stofkvaliteten er uhyre ringe. Tynd, nærmest gennemsigtig, og uden rapport i mønstret. Jeg synes virkelig ikke, at Stof og Stil er et godt sted at købe stof. Det er billigt - men kvaliteten er også derefter.

Nå, men som sagt bruger jeg bukserne en del, også selvom mine børn synes at jeg ligner en zebra, når jeg har dem på..

14. december 2013

Milde december

Jeg holder egentlig  ikke af milde decemberdage - og jeg holder slet ikke af dagene med silende, iskold vinterregn. Men jeg holder meget af decembers mørke og magi; af pynten, lysene, den stemningsfulde forventning og de mange ritualer, der gør, at december - og den jul, der er decembers midtpunkt - er vores vigtigste højtid. Det, der gennem flere årtusinder har samlet os - den højtid, hvor vi fejrer at lyset vender tilbage, og at alting gentages, endnu en gang.

Mine børn elsker (selvfølgelig)  december og de mange små ting, der gør det til en helst speciel måned: de små gaver nisserne kommer med, de to (eller tre) daglige julekalendere, som de ivrigt følger med i, julebagningen, og de gaver de ønsker at modtage. Men det vigtigste for dem er at vi er sammen. At vi hygger os hjemme, spiler spil, læser og sidder sammen. Og så at alting er, som det plejer at være.

Her pynter vi egentlig ikke så meget; men én ting kommer frem hvert år: den lille papirguirlande med julemænd. Og det smukke fad fra loppemarkedet i Havnsø (må vist siges at være mit bedste loppefund ind til nu) er blevet til lysestage, pyntet med forgyldte kogler og vintergrønt.

8. december 2013

Grib en klassiker

Sådan en grå decemberdag, hvor regnen siler (intet er så koldt og trøstesløst som vinterregn), er det saligt at synke ind i en tidslomme i form af en rigtig klassiker. Sådan en må Thomas Manns Buddenbrooks siges at være.

Den udkom i 1901, blev med det samme, det vi i dag vil kalde en bestseller, gjorde Thomas Mann til en rig mand og skaffede ham senere Nobelprisen i litteratur, og er stadig den mest læste tyske roman.

For 10 år siden - i 2002 - udkom bogen i en nyoversættelse, som er en udsøgt nydelse at læse. Sproget er varieret, letflydende, sprudlende og så levende at bogen, på trods af sin noget omfangsrige størrelse (ca. 600 sider) er medrivende og opslugende fra første til sidste side.

Kort fortalt handler bogen om en rig købmandsfamilie i Lübeck fra ca. 1830 til 1875. Bogen har undertitlen En families forfald - og handler om familiens degenerering og nedtur gennem fire generationer. Den kan selvsagt fortolkes på mange planer - historisk, socialt og personligt. Så grib en klassiker - og få en udsøgt læseoplevelse.

6. december 2013

Nisser i landskab


Når vi pynter op til jul - og det gør vi den 1. december - bygger vi også "nissernes landskab" op i vindueskarmen - et nisseland med sne, klipper, skov og vilde dyr.

Der er masser af julestemning i snelandskabet. Sneen ligger meterhøjt i skoven hvor nisserne og dyrene lever i fred og fordragelighed og morer sig med at kælke, skøjte og spise grød. Et herligt sted at være nisse!

Og herligt også for vores længsel efter "rigtig vinter, med sne og kulde". Den må vi vente på - men se, det er begyndt at sne på bloggen!

1. december 2013

Findes der nisser?

Findes der nisser? Hvis man spørger min søn, der er fyldt 10, vil svaret ubetinget blive et ja. Ikke alene findes der nisser, de er også midt iblandt os.

De nisser vi har hos os hedder Tiske og Taske - og ses på ovenstående billede. Jeg syede dem, da min søn gik i børnehave. I børnehaven havde de nemlig nisser magen til - som også hed Tiske og Taske - og som på skift kom med børnene hjem. Børnene (eller deres forældre, rettere sagt) kunne så næste dag fortælle om alle nissernes drillestreger. Min søn var meget glad for børnehavens nisser, og efter at de havde været på besøg hos os ville han gerne have sine egne. Så det fik han.

Vores nisser driller ikke. De er faktisk vældig søde. De sover hele sommeren i kassen med juleting. Ud på efteråret vågner de, og hvis man giver dem mad, hænger de en pakkekalender op den 1. december. De kan nemlig trylle og er kun vågne om natten.

Børnenes verdener er magiske - og vi skal passe på dem. Hvad enten man giver nisserne mad eller lader dem flytte ind - børn tror på, at der findes nisser..

30. november 2013

Kager i lange baner

Her hos os starter julen den dag vi bager honningkagefigurer (ligesom den gjorde for børnene i Bulderby..) - og det gør vi altid den fredag der er tættest på 1. december. Så i går bagte vi. Jeg havde lavet dejen på forhånd og efter skoletid gik det løs med stjerner, hjerter, juletræer, julebukke, julemænd og -koner.

Vi bruger en helt særlig opskrift, som vi har fået på det lokale bymuseum, den bliver brugt til de honningkager, som de sælger på julemarkedet hvert år.

Da børnene var små var det mest mig der bagte, men nu kan de selv og det eneste de skulle have lidt hjælp til var med at styre bagetiden.

Resultatet ses her. Der blev mange, rigtig mange kager. Så må vi se om der er nogen tilbage, når det bliver jul.

26. november 2013

Gamle billeder

Sidste år brugte min mor en del tid på at lave en bog om sin slægt, en anebog, og jeg hjalp hende med opsætningen. Det blev en rigtig fin bog, som blev trykt i hele 20 eksemplarer .. med digitaltryk. Bogen skal hendes børnebørn have når de bliver store.

Det er godt at kende sine rødder, og jeg blev helt optaget af de gamle historier - og af de gamle billeder. Det er så underligt, at de mennesker der sidder og smiler på billederne er blevet gamle og grå, for til sidst at forsvinde helt.. Dog lever de endnu - på billederne, og det er måske derfor jeg synes det er så facinerende.

For et par dage siden skrev jeg om anebogen på Madames blog, og hun spurgte efterfølgende mig om jeg ville vise nogle af billederne på min blog - og det vil jeg da. Her kommer et udpluk:


Mine oldeforældre, Sophie og Josef. De var begge lærere. Han kom fra Mors, hvor hans far også var lærer, hun kom fra Hillerøds bedre borgerskab. Billedet er taget lige før år 1900 og er sikkert deres forlovelsesbillede.


Min mormor Ester (th) og hendes søster Gudrun i fine ens kjoler. Det årlige besøg hos fotografen. De smiler, selv om de nylig har mistet deres mor, der er død af tuberkulose. Tragisk. Billedet er fra 1905.


Min mormor med min mor som helt lille. Min mormor var over 40, da hun blev mor, hvilket var meget usædvanligt dengang. Billedet er fra 1943.


Og endelig - mine søskende og jeg tilbage i 1970'erne. Det er mig til venstre. Min yngste søster (forrest) er helt nyfødt og vi er hos fotografen for at få taget et familiebillede. 1976.

Sådan. Billeder fra fire generationer. Med alle børnene - mine børn og deres fætre og kusiner - som den femte generation.

Det er godt at kende sine rødder. Godt at vide noget om dem, der kom før. Selv om det føles trist aldrig at have kendt dem. De ser så levende ud på billederne ..

22. november 2013

Vanter i lilla

De vanter jeg strikkede tidligere på efteråret, blev rent strikketeknisk ret vellykkede. Og det var sjovt at opdage, at det med at strikke fingre, slet ikke er så indviklet endda.

I brug har vanterne vist sig ikke at være helt så perfekte. Det sorte par er strikket af shetlandsuld - i en elendig kvalitet, lader det til, for de er har udvidet sig så meget, så at de nu sidder alt for løst omkring min hånd. Det andet par, de blå, har nærmest trukket sig sammen og er blevet en lidt mindre. Kan tænkes at jeg har lavet manchetten for kort, eller er begyndt at tage ud til tommelfingeren for tidligt. Hvem ved..

Hvad gør man så? Strikker nogle nye og forsøget at tage højde for småfejlene.

Mine nye vanter bliver lilla og strikkes i en rest af den tynde pelsuld. Pindene er lækre japanske træpinde. Jeg købte dem fordi jeg var træt af at strikke på triste gamle metalpinde - og forskellen er markant. De er simpelthen så gode at strikke med. Kan godt anbefales - man skal ikke gå ned på udstyr..

19. november 2013

Mørketid og skumring


Det skumrer, mørkner. Lyset trækkes ud af dagene, der hastigt bliver kortere og kortere. Som altid på denne tid af året. Vi tænder lys ude og inde - holder skumring, kryber sammen inden for. Tænder brændeovnen, sysler med hver vores.

Det er mørketid. Indetid. Og selv om dagene er korte nyder jeg det. Det er på mange måder befriende at der ikke er en masse gøremål i haven som bare skal klares. Som jeg også har skrevet før.

Og lige om lidt banker julemåneden på - med arrangementer og festligt halløj. Mine børn er meget juleglade, og synes at slet ikke kan starte juleforberedelserne tidligt nok. Vi har allerede bagt en omgang jødekager - og spist dem. Vi skal snart bage flere. I weekenden havde jeg tænkt mig.

16. november 2013

Stjerner i mit vindue


I mit vindue hænger denne smukke stjerne og lyser op i novemberdagene.

Da børnene var små producerede de nærmest uendelig mængder af perleplader af Hama-perler. Plader som blev behørigt beundret, og som derefter endte i en skuffe eller lign. Hvilket var synd, men det var svært at finde noget at bruge mængderne af perleplader til. Indtil jeg en dag så en boligreportage, hvor der i et af rummene var et "gardin" lavet af perleplader i forskellig størrelse.

Den ide tog jeg til mig - og i mit syrum hænger en enkelt  række perleplader trukket på tynd ståltråd. Selvfølgelig er de farvekoordineret, jeg kunne ikke dy mig, men de er fin og enkelt pynt. Hverdagspynt.

10. november 2013

Skyerne gråner..

Skyerne gråner, og løvet falder,
fuglene synger ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukker: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!


Er det ikke en smuk sang? Eller salme? Den passer godt på en grå dag som idag, synes jeg - en dag, der dog viste sig fra sin bedre side - med opklaring ud på eftermiddagen. 

Søndag igen


Søndag igen - jeg opdager at der (igen..) er gået en hel uge uden blogindlæg - tiden synes at løbe endnu hurtigere, når det er mørkt udenfor.

Regnen siler og dagen er grå, så her er et billede fra i fredags - en dag med sol - novembersol.

3. november 2013

Mere november

- og det traditionelle bloggerbillede..

I dag er det søndag og dagen skal bruges på at

.. rive visne blade i haven sammen og bruge dem som vinterdyne på bedene
.. samle de grene op, der ligger efter stormen
.. tømme børnenes legehus for tæpper, puder og bøger og gøre det vinterklar
.. lave bål i haven og nyde nogle times udeliv

God søndag!

1. november 2013

Hej, november!

Vejret er mildt og fint efter mandagens storm og flere regnfulde dage. Jeg kigger længselsfuldt mod skoven, hvor de visne blade og de mange fine nuancer indbyder til en lang gåtur.

November er kommet efter en hektisk uge. Hvor hverdagen har krævet en del, og mere end den sædvanlig gør. Med storm, togbusser, lange transporttider, lægebesøg, skole-hjem samtale, og lynsyning af Halloween-dragt har der været drøn på.

Jeg trænger til at gå i skoven. Jeg trænger til ro. God weekend..

20. oktober 2013

Vantetid


Når jeg strikker, er det altid brugsgenstande. Noget jeg - eller andre - har brug for. Som fx vanter. Et par uldne vanter er uundværlige, når kulden begynder at bide, og det er herligt at kunne lave noget til sig selv og selv bestemme hvordan resultatet bliver.

Min seneste strikkepassion er fingervanter. Som slet ikke er så svært, når man gennemskuer hvordan man strikker fingrene. Det svære er at få dem til at sidde helt perfekt, synes jeg, og så at stikke to, der er helt ens. Men jeg synes, det er lykkedes meget godt.

De øverste vanter, de sorte, er strikket af Shetlandsuld med striber af sokkegarn. De er fine og bløde, men  er sikkert ikke særligt slidstærke. De nederste vanter er stikket af Dansk Pelsuld. Som er dansk produceret og helt uovertruffen i kvalitet og farvespil.

Nu skal jeg bare ud i efteråret med mine nye vanter.

18. oktober 2013

Efterår i Berlin





Vores efterårsferie gik til Berlin (endnu en gang).. og var pakket med slentreture, legepladser, gule blade, skiftende vejr og mange cafebesøg. Jeg fik egentlig ikke taget så mange billeder - der er jo motiver alle vegne i en storby, men her er et udpluk af de bedste, uden at det bliver ren billedspam.

Et skønt sted at være på ferie med børn - der er grønt og fredeligt så snart man kommer væk fra de store gader - og så er der rigtig mange cafeer, hvor man kan få varm kakao og gå i læ for den, til tider, råkolde efterårsluft.

11. oktober 2013

Flere bukser




Til drengen der slider bukser op, næsten inden jeg kan nå at sy dem, har jeg syet endnu et par bukser  i denim. De er blevet til den store store side, lidt irriterende, men så er der plads til at han kan vokse i dem - hvis de da holder så længe..

De er syet ligesom de andre drengebukser jeg har lavet - med elastiklinning, stiklommer og påsatte baglommer. Pyntesøm i neongrøn - det kan godt være lidt svært at se på billederne, men den er der. Den neongrønne tråd matcher hans kondisko.. ikke fordi han lægger mærke til det, men det gør den..

Foret i linning og lommer er rester af en skjorte. Stoffet er så fint - gennemfarvet og i en fantastisk kvalitet.

Måske kan jeg få lov til et billede af bukserne - med dreng i.. Det er han ellers ikke meget for.

6. oktober 2013

Hjemlighed



Efterår er også hygge og indendørs sysler. Hjemlighed..
Hjemlighed hos lige nu er:

- Tomater og surdej på køkkenbordet venter på blive til tomatsovs og rugbrød.
Vi bager en masse her i huset. Det har vi altid gjort - og efter at vi købte bagemaskinen, bager vi stort set alt selv. Den er fantastisk at bruge og jeg savner slet ikke at ælte i hånden. Eneste minus: den larmer.

Tomaterne modner færdig på køkkenbordet. Det er for koldt i drivhuset til at tomaterne kan modne udenfor, men når de er begyndt at rødme tager jeg dem ind, lægger dem i skåle og så bliver de røde i løbet af nogle dage.

- Æbler i den smukke skål fra loppemarkedet.
Vi bor i et gammelt hus æbler i haven, langt flere end vi kan nå at spise. Jeg plukker ned og lægger i kasser, laver æblemos, æblesirup, æblesaft, æblekager - alligevel får vi ikke spist dem alle. Det er så ærgerligt at se en masse æbler bare gå til spilde, eller smide dem på komposten, så i dag vil jeg samle en kasse eller to af dem op og stille ud ved vejen. Så kan andre - forhåbentlig - få glæde af dem.

- Ild i brændeovnen.
Er ikke til at undvære i den kolde tid, når ovennævnte gamle hus skal varmes op. Og så er det også meget, meget hyggeligt..

3. oktober 2013

Velkommen, oktober

Når man bor i et land med skiftende årstider, er der hele tiden noget nyt at glæde sig over.

At se og mærke hvordan lyset, temperaturen, naturen og alle planter omkring os forandrer sig - det er en rigdom, som er nærmest uvurderlig.

Hos mig er oktober yderst velkommen. Jeg nyder de kolde morgener og mørke nætter, bladene der skifter farve og det landskab, der langsomt går i dvale. Tænder op i brændeovnen og samler nedfaldne æbler. Kryber ind under et tæppe og glæder mig over lange aftener, hvor der er tid til at snakke med teenagedatteren, læse tykke bøger og endda få strikket lidt.

Kom bare oktober - du er ventet ..

23. september 2013

Vanedannende

For et stykke tid siden var jeg så heldig at finde den fineste Bay vase i en genbrugsbutik. Et gulglaseret fund, der lige siden har pyntet i stuen.

Nu har jeg fundet mere fra samme firma, i den samme varme gule farve.

Sidste weekend var jeg med hele familien på weekend i Sejerøbugten. Vi havde lejet et sommerhus, og kørte lidt rundt i området. Turen bød bl.a på Sjællands højeste punkt - Vejrhøj, slottet Dragsholm (et hotel og kursuscenter, hvor der reelt ikke var meget at se på) og et loppemarked i Havnsø.

Der er jo efterhånden loppemarkeder alle vegne, og kvaliteten af dem er mildest talt svingende, men her var der mange fine - og indimellem - billige ting. Jeg var ihvertfald ikke i tvivl, da jeg fik øje på det flotte fad, også fra Bay, især ikke fordi det kun kostede 20,-

Det kan man da godt kalde et fund, ikke..

21. september 2013

Dem med lommerne



Lige her inden sommeren lukker og slukker for alvor har jeg syet endnu et par shorts til drengebarnet, der har klare præferencer, når det gælder bukser: De skal være løse, have god plads til at røre sig, elastik i linningen, så man ikke skal bakse med knapper og irriterende lynlåse og når det er shorts skal de slutte et godt stykke under knæet.

Så det er blevet til endnu et par af "dem med lommerne"; syet af den kraftigste denim jeg kunne få fat i, påsatte lommer kantet med skråbånd af stoffets vrangside; elastiklinning foret med resterne af en herreskjorte (skøn kvalitet og lækre farver) og opsmøg.

Lige til at stikke i - og de da er også taget i brug (se pletten..)

20. september 2013

Grønne vanter

De grønne vanter, som jeg skrev om tidligere, er færdige. Lune og rustikke - som garnet - dog med en lidt umotiveret blå stribe; jeg havde ikke nok garn.

Vanterne er strikket "ud af hovedet", med Liselottes vanteopskrift som basismodel. Jeg har strikket på pind 4 og har kun brugt et enkelt nøgle Lett Lopi. Et nemt og hurtigt, lille projekt.

Og min far har fået dem i gave.

17. september 2013

Rød som..

I min have har jeg et stort bed med georginer - dahlia. I år har deres vækst været begrænset; de er ellers altid meterhøje, men i år har de simpelthen manglet vand. Her, i slutningen af deres vækstsæson, har de dog rettet sig og er blevet ganske flotte.

Når de er færdige med at blomstre og frosten har ramt dem, graver jeg knoldene op og overvintrer dem i kælderen. Det har jeg gjort flere gange - men der er sket nogetganske mærkeligt i løbet af de år, jeg har haft disse georgineknolde liggende i min kælder: Blomsterne har ændret farve - og nu er de allesammen røde..

Ikke orange, ikke postkasserøde  - men røde. Samme farve, ens. Lidt kedeligt, til næste sommer må jeg købe nogle flere - så jeg kan få nye farver ind i bedet..

9. september 2013

Syrummet - opdateret

Det mørkner om aftenen - dagene bliver kortere. Det er snart efterår. Og lige så let det er, at have masser af tid og overskud, når det er lyst udenfor, lige så svært er det at holde fast i energien, når det bliver mørkere. Men jeg tror, jeg vil få mere udrettet i mit lille, næsten nye, syrum.

Jeg har tidligere skrevet om mit lille syrum, der er en lille veranda-udestue på vores hus. Med tryk på lille. Billedet overfor måtte jeg halvvejs ud af døren for at tage. Men det er et dejligt rum, med et fint kig til haven og masser af lys. Her syr jeg. Og nu har jeg også fået et klippebord. Som er det forreste bord på billedet. Det er ikke ret stort - men det giver en hel anden arbejdsro bare at have det. Plads til at klippe, lægge ud og finjustere. Masser af plads til at lægge fra på. Så skønt. Begge maskiner har fået deres eget bord at stå på - det store arbejdsbord er drejet 90 grader.

Det nye bord er så et fint. Om dagen kan man lige sidde der med en kop te og kigge ud i haven, Falde lidt i staver. Syrummet er ikke helt så kønt som før. Men meget bedre at arbejde i.

3. september 2013

Tilfældig harmoni

For længe, længe siden - nærmest før jeg var begyndt at sy for alvor - lavede jeg disse fødselsdagsvimpler i Waldorf-stil. Og lige siden er de kommet op og hænge, hver gang vi har fejret en fødselsdag her i huset.

Jeg synes de er fine og lader dem altid hænge et pardage ekstra, så derfor hænger de endnu i stuerne, selv om det er et par dage siden, vi havde huset fuld af ti-årige.

Egentlig er vimplerne ikke pæne i traditionel forstand. Dengang jeg lavede dem, tog jeg hvad jeg havde af helt tilfældige stofstykker og satte sammen. De matcher ikke på nogen måde og den snor (et skråbånd) de hænger i er postkasserød. Men på en eller anden måde passer de godt til fest og hurlumhej, lagkage, flag, lys og huset fuldt af børn.

Tilfældig harmoni - det behøver ikke altid at matche..

1. september 2013

Gul



Det har aldrig rigtigt sagt mig noget at samle på retroting, værdifuldt gammelt porcelæn eller et bestemt stel. Jeg har fundet mange smukke ting til genbrug, men deres "værdi" har mest bestået i, at jeg har syntes, at de var smukke. Ikke at de var noget værd, sådan i virkeligheden.

Men se så hvad jeg fandt i en af de lokale genbrugsbutikker - endda sat ned til halv pris; en vase fra det tyskekeramikfirma Bay. Så smuk - i okkergul og uden en skramme. Måske vil jeg alligevel samle på keramik..

29. august 2013

Tre på stribe



Jeg er blevet faster. Til tre søde små - to drenge og en pige - på én gang. Børnene er meget små, men har det godt og jeg har strikket en lille undertrøje/vest til dem hver. De er (næsten) helt ens - kun farven på knaphulstråden varierer.

Da jeg gik i gang ville jeg bare have lavet en, men det var meget overkommeligt da jeg først havde fået opskriften ind på rygraden. Selve opskriften er den klassiske Ruths Babyundertrøje - men den findes i mange udgaver.

Min er strikket i ren, økologisk uld - "rigtig uld" - købt hos Garnudsalg for flere år siden. Det er så lækkert at strikke med og meget blødt, når det er blevet vasket - men de har det desværre ikke mere.

Nu glæder jeg mig til at se de små -og til at give dem gaverne.