17. februar 2017

Det, jeg læser #2


Linn Ullmann: Det dyrebare


Den norske forfatter Linn Ullmann er både hypet som forfatter og berømt som person - ikke mindst på grund af sine berømte forældre Liv Ullmann og Ingmar Bergman. Hun har udgivet seks bøger siden debuten i 1999.

'Det dyrebare', som jeg fandt på bogudsalget, er fra 2012, og lægger sig tematisk op ad Linn Ullmanns øvrige bogproduktion: Det er familien og relationerne omkring den - vel at mærke de dysfunktionelle dele - som Linn Ullmann afdækker.

I 'Det dyrebare' består familien af tre generationer; mormoderen Jenny, hendes datter resturatøren Siri, Siris ægtefælle forfatteren Jon samt deres børn, teenageren Alma og den noget yngre Liv. Rammen om fortællingen i bogen er en fødselsdagsfest for Jenny, hvor også den unge pige Mille, der er ansat som børnepasser for en sommer, er til stede. Festen er alt andet end vellykket og ender i en katastrofe: Mille forsvinder og bliver først fundet to år senere, voldtaget og myrdet.

Alle i familien har deres egne hemmeligheder, og afdækningen af dem bliver hurtigt romanens fokuspunkt. Der trækkes tråde frem og tilbage i tiden og væves mellem begivenheder i fortid og nutid og personerne ridses op: Den følelsesmæssigt afstumpede Jenny er ude af stand til at holde af datteren Siri, som derfor uafladeligt søger sin mors gunst. Jon er notorisk utro, og bruger tiden på at udtænke stævnemøder, istedet for at skrive på den bog, der skulle være udkommet for flere år siden. Alma er utilpasset teenager, der konstant prøver grænser af og gentagne gange bliver bortvist fra skolen uden at føle anger. Mille er bogens Lolita, både naivt barn og en latent forførerske, der ikke forstår at undvige farlige situationer, og som må bøde for det med livet.

Bogens element af krimihistorie fungerer rigtig godt - først til sidst bliver det afsløret hvad der egentlig skete, og selv da sidder man tilbage med en følelse af ikke have fået det hele at vide. Som familiepsykologisk drama fungerer bogen mindre godt. Skildringen af personerne er entydig og familiemedlemmerne er fastlåst i deres roller. Man kommer aldrig rigtig til at føle sympati for personerne, i længden bliver deres miserable liv højst lidt irriterende. Der er ingen lyspunkter i personernes relationer til hinanden: bogen igennem lyver, bedrager og fornægter de, samtidig med at de bliver løjet for, bedraget og fornægtet. De er alle tynget af skyld og svigt og er med deres fortielser og manglende evne til at gribe fat i livet medskyldige i Milles skæbne. Det er ridset dystert op og i længden er det ubærligt.

Linn Ullmann skriver blændende godt og stilsikkert – men der er, efter min mening, adskillige afsnit i bogen som godt kunne undværes. En tættere redigering ville have gjort bogen mere intens, og have gjort den dystre fortælling lidt mindre sort og overvældende - og måske lidt mere vedkommende.

Jeg giver bogen 4 hjerter ud af 6.

11. februar 2017

Sne


Så skete det - endelig - der kom (en lille smule) sne. Nyd vinteren - så længe den varer ...

13. januar 2017

Det, jeg læser #1


Charlotte Brönte: Jane Eyre

Miri, som har bloggen Losarinas mor vol. 2, skriver hver uge så fint om hvad hun læser (og strikker).
Jeg læser altid hendes indlæg - og følger hendes opfordring, til at skrive om hvad jeg læser.

Jeg læser ... meget og meget kritisk. Jeg læser fx aldrig krimier og meget sjældent bestsellere. Jeg læser ganske ofte klassikere - og jeg er især tryllebundet af de store fortællinger fra det 19. århundrede. Der er på en eller anden måde noget dybt fascinerende ved at læse noget, som så mange andre har læst før en selv - og formodentlig i en helt anden tidsalder.

De seneste uger har jeg fulgt Charlotte Bröntes heltinde Jane Eyre i bogen af samme navn (udgivet 1847). Jeg har læst bogen tidligere, men på dansk har den kun været udgivet i en temmelig beskåret og forkortet udgave. Og på engelsk har jeg kun læst afsnit og uddrag, (som det ses på billedet er jeg ejer af hele to engelske udgaver af bogen) - men ikke hele bogen.

Sidste år udkom der så (endelig) en uforkortet dansk udgave af Jane Eyre - og det har været en fornøjelse at læse den. Selv om jeg savner noter til bogen - både til de  dialoger der er på fransk (Charlotte Brönte forudsatte angiveligt at hendes læsere beherskede det franske sprog) og til bogens mange, mange bibelske hentydninger og citater. Dét indeholder de to engelsk udgaver - så jeg har suppleret fra dem

Hvorfor vil jeg anbefale bogen? Fordi den er det største værk af den eneste af Brönte-søstrene som rent faktisk nåede at blive kendt i levende live, fordi den er en dannelses- og kærlighedsroman, som ikke overgås af mange andre og fordi fortælleren - Jane - modigt kæmper for sin ret til at at være kvinde og menneske i et samfund, hvor mulighederne for en som hende, var stærkt begrænsede.

Jeg giver bogen seks hjerter ud af seks.

8. januar 2017

Godt nytår


Godt nytår til alle læsere, både jer, der kommer tilfældigt forbi og jer, der kommer igen og igen. Tak for at I læser med og bærer over med de perioder, hvor der ikke er ret megen aktivitet på bloggen. Det kommer der igen.

Indtil videre vil jeg blot ønske jer et fredeligt og lykkebringende 2017.

25. november 2016

Maskinparken


Sandelig sjældent jeg syr noget efterhånden - lidt sløjt for det, der en oprindelig var en syblog.
Men hyggeligt ser det unægteligt ud, når både symaskine og overlocker er sat op og i brug. Både min symaskine og overlocker er for øvrigt købt brugt - og lader til at være uopslidelige. (Noget der også godt kunne hænge sammen med at de ikke bliver brugt så tit ... ) Min symaskine er en Husqvarna 330 og min overlocker en Bernina 700 D. Begge er mekaniske og i en god, gedigen kvalitet.

At jeg ikke får syet ret meget, hænger en del sammen med, at mine børn nu (desværre) er blevet lidt for store til at være helt vilde med hjemmesyet tøj - og selv mangler jeg absolut ikke noget.

Jeg tror nu alligevel at jeg vil fremstille et par hjemmelavede gaver; den yngste er - selv om han næsten er vokset mig over hovedet (!) glad for "hyggetøj"; bløde bukser og ditto trøjer. Så det skal han have.

Og så ikke et ord mere om gaver eller shopping herfra.

18. november 2016

At møde efteråret

Det er blevet november - og de sidste to uger har som bekendt budt på så mange sindsoprivende nyheder, at jeg ikke har haft lyst til at blogge. Eller fotografere.


Men her et billede jeg tog på den sidste gyldne dag - den sidste dag med gule blade på træerne.

For mig er fotografiet en hobby, og samtidig en måde, hvor jeg kan registrere og huske, det der er sket. Vejret, ture jeg har gået, steder, jeg har været. Og en måde, hvor jeg kan formidle noget af det, som måske ikke er så værdsat; de grå dage, visne blade, lyset i en vandpyt.

At møde efteråret er nemt - for det er en årstid, jeg holder meget af, og som byder på så meget smukt for øjet, hvad enten det er solskin, overskyet - eller endda regn. Det gælder om at nyde november ro før decembers juleræs sætter ind.

6. november 2016

Fra containeren


Det går mig virkelig på, når folk - fx en ejerforening - lejer en container og "rydder op". En oprydning, hvor alt ender i containeren - uanset hvilket materiale det er, og unnset om om det har en værdi eller kan genbruges - og ender på forbrændingen.

Jeg er ikke bleg for at hive ting op af sådan en container, men det er desværre sjældent jeg har mulighed for at tage andet med mig end småting, fx en kurv, lidt tøj eller nips. Så jeg følte mig heldig omend stadig indigneret, da jeg for nylig fandt en kasse fyldt med akrylfarver. Ikke særligt værdifulde farver, til gengæld var der mange af dem og de ser ud være helt brugbare.

Mine børn er blevet for store til at finde det morsomt at "male", de har ellers lavet mange fine ting i tidens løb, men mon ikke jeg selv får brugt dem? Det er ihvertfald ret inspirerende at se farverne stå og lyse op på en regnfuld novembersøndag.

29. oktober 2016

Efterårets lys







... en lørdag sidst i oktober ...

24. oktober 2016

Skønne efterår




Efteråret er her - og jeg nyder det. Ja, det er koldt, det stormer og regner - men det er så meget mere et vejr, der passer mig, frem for septembers hede, der fik folk til at gå i sandaler og shorts.

Der er så mange motiver i efteråret – men jeg har ikke været så flittig med kameraet – så her er nogle efterårsbilleder fra sidste år.

30. september 2016

11. september 2016

Alle de smukke æbler


De blæser og er varmt - og æblerne dumper nærmest uophørligt ned fra træerne. Plukke dem forsigtigt ned og gemme dem? Ja, det er det korrekte at gøre, men det kræver både tid og omhu - og resultatet (de nedplukkede og hengemte æbler) bliver næsten aldrig så gode, som de købte æbler, som da også foretækkes af familien.

Så hvad skal man gøre med alle de fine nedfaldsæbler? Lave  et bjerg æblemos? Finde den perfekte æblekageopskrift? Stille en kasse med nedfaldsæbler ved vejen, med opfordring til at 'tage selv'?

Lidt af hvert tror jeg. Og så vil jeg forsøge, at få bare nogle af æblerne plukket i tide.

6. september 2016

Flimrende farvepragt



Lige nu blomstrer de på livet løs, mine dahlia. De er sene i år (ligesom de var sidste år); de fik (formodentlig) ikke vand og gødning nok tidligt i deres vækstperiode – og nogle af planterne nåede sneglene at gøre kål på – men nu er de her: Knaldorange, storblomstrende og ikke til at kue, når de først er kommet i gang. Efter søndagens regn (yderst velkommen for alle planter), er de nu endnu mere ranke og struttende.

Knoldene graver jeg op og overvintrer i kælderen - og hvert forår graver jeg dem ned i igen. Og med en del vanding og lidt tålmodighed ser de sådan ud i august-september.

Årets havecyklus kan fortsætte.

1. september 2016

Hej september!


Tænk, at jeg ikke har blogget her i over en måned! … Jamen, hvor er tiden blevet af?
Fløjet afsted ligesom sommeren, vil jeg tro …

Lige før var det sommerferie med masser af tid og overskud. Så blev det august, jobstart, skolestart, fodboldklubstart (for den yngstes vedkommende) - en fuld hverdag, med gøremål og pligter.

Men jeg hilser glad september velkommen. Den første efterårsmåned. Nu har det været sommer længe nok …

28. juli 2016

Ugens buket


Syrenhortensia - har de mest vidunderlige, store, hvide blomster i den fineste hvide vase.

24. juli 2016

Flere sommerbilleder







Som sagt elsker jeg Vesterhavet - især helt mod nord, hvor det vel egentlig hedder Skagerrak. Og især når vejret er lidt grumset og man kan have stranden helt for sig selv. Jeg kan slet ikke blive træt af klitlandskabet, havets skiftende udtryk og det frie kig til alle skyerne.

Så her er et par billeder fra dette års sommerferie fra det nordligste Danmark.

5. juli 2016

Duften af lavendel


Er der noget, der dufter af sommer, som lavendel?

Jeg har mange lavendelbuske i min have - de er kønne, nemme at passe og værdsat af både bier og sommerfugle. Og så dufter de vidunderligt og kan bruges til mange ting. I lavendelsmåkager fx. Eller tørret i lavendelposer, som spreder en fin og ren duft i skabe og skuffer. Eller som middel mod møl.
Ud over de traditionelle lavendelposer har jeg syet nogle små hjerter af retrostoffer og fyldt dem med lavendel.

Så det er med at få husket, at tørre nogen af de smukke, lilla blomster før de er væk igen ...

4. juli 2016

Sommer ...


.. er lig med ferie, havbade, lyse nætter, lange dage med masser af tid og nærvær, sol og byger, skøn natur og en hel stabel bøger, der skal læses. Jeg glæder mig til ferien og de oplevelser, der ligger foran mig.

Vi holder altid sommerferie i Danmark eller Norden. Elsker det. Også selv om vejret kan være skiftende. Der er så mange steder jeg ikke har været endnu - masser af skøn natur, jeg ikke har oplevet endnu.

(Billedet er fra en øde strand i Thy, hvor jeg var på ferie medd min familie for to år siden, ude fra det vilde Vesterhav, hvor man er helt alene med himmelen, bølgerne og sandet ...)

17. juni 2016

I blomst


Blomstrende skvalderkål i aftenlys - så yndigt.

9. juni 2016

Sommer


Så blev det juni - efter en lang og hed maj måned. Der er mange mennesker som er vilde med varmen; jeg er ikke en af dem.

På meget varme dage synes jeg bedst om dette: En stille stue med kølighed, skygge og en enkelt blomst ...

21. maj 2016

Min "vilde" have



Min have er grøn. Grøn af græs og grøn af planter. Lige nu er den også temmelig hvid - for massevis af små mælkebøttesole venter på at få lov til at flyve væk – er det ikke et smukt syn? Mælkebøtter er ikke uvelkomne hos os – og kaninen elsker dem.

Hvis det stod til mig, var min have én stor eng – som blev kun slået med le – men da det ikke kun er min have, men også resten af familiens, og da den blandt andet også skal bruges til at spille fodbold og badminton i, må jeg bøje mig – og indimellem finde plæneklipperen frem. Det er vel ok – sneglene elsker det lange græs, og selv om jeg ønsker mig en have med mange dyr i, er det nok ikke så smart at oprette eget sneglereservat. Ud over det, de iberiske snegle – som nogle kalder "dræbersnegle" – måtte såmænd gerne få lov til at bo i haven, hvis de ikke var invasive (dvs. en dyre- eller planteart, som er fremmed for det danske dyre- og/eller planteliv). Det er så begrænset hvad de spiser af nytteplanter, de lever mest af kompost og rådnende blade.

Jeg drømmer stadig om en eng – med summende insekter, bier og sommerfugle. Ville det ikke være dejligt?